Dialog skal skabe tryghed i Sjørslev

Plejehjemmet Solgårdens personale skal forhindre beboere i at gå ind til nabohuse, fortæller kommunal ældrechef

Udgivet:21. februar 2018, 11.04

Læsetid:2 minutter

SJØRSLEV Personalet på profilplejehjemmet Solgården i Sjørslev skal have et ekstra øje for, om nogle af beboerne forvilder sig ind til naboer og spreder utryghed, sådan som det i vinters var tilfældet.

Forleden omtalte vi, hvordan naboen, Louise Joo Andersen, to gange inden for den sidste måned har oplevet, at fremmede, ældre mænd stod og gloede ind af hendes vinduer. Det gjorde Louise Andersen, der har to børn på fem og syv år, bekymret.

Inge Bank, der er ældrechef i Silkeborg Kommune, fortæller, at kommunen tager sådanne oplevelser alvorligt:

- Jeg er rigtig ked af at høre, at nogle af vores beboere har gjort andre forskrækket. Det er ikke i orden at gå tæt på andres boliger på den måde, siger hun.

Inge Bank kan ikke tilbyde en hurtig løsning på problemet.

- Vi kan ikke låse folk inde. Beboerne har deres frihed til at bevæge sig rundt. Men vi har et fagligt kvalificeret personale, som vil støtte beboerne, så de ikke forvilder sig ind til naboerne, siger hun.

Ældrechefen mener, at vejen frem til en god sameksistens i Sjørslev er et stort kendskab til hinanden:

- Vores tanker er at være et åbent profilplejecenter. Vi vil gerne have en god dialog med lokalområdet. Og vi vil rigtig gerne have besøg på plejecentret. Vi opfordrer alle til at komme forbi og at forældrene tager børnene med, siger Inge Bank.

Hun er godt tilfreds med, at mere end 30 borgere fra Sjørslev i sidste måned takkede ja tak til en invitation om at komme og deltage i en fælles spisning på Solgården, der er et forholdsvist ny-oprettet profilplejehjem for ældre alkohol-misbrugere.

Inge Bank opfordrer til at man besøger plejecentret og tager eventuelle problemer op med lokalleder Anna Pedersen.

Lokalråd: Dialog er vejen...

Vil du have fuld adgang til alle artikler på midtjyllandsavis.dk?

Første måned for 1 kr.

Herefter 99 kr. pr. måned

KOM I GANG NU
OG LÆS ARTIKLER OM 2 MIN.
MobilePay

Tilbuddet gælder kun nye kunder og abonnementet fortsætter til normalpris. Nem opsigelse. Har du benyttet dig af tilbuddet inden for de seneste seks måneder? Se din pris her

Du kan også købe adgang i 24 timer? Klik her

Er du interesseret i e-avisen eller avisen leveret i din postkasse? Klik her

Allerede abonnent? Log ind

Mere interessant læsning

Mere fra temaet

Se flere

Mest læste

Kjellerup

Se flere

Mest læste på Midtjyllands Avis

Af samme forfatter

Se flere