112

Harley-Davidson motorcykel stjålet ved Linå

9. juli 2019, 08.35

Foto: Martin Ballund

LINÅ Mandag eftermiddag fik Midt- og Vestjyllands Politi anmeldelse om tyveri af en Harley-Davidson-motorcykel.

Gerningsstedet var en garage på Linåvej uden for Linå, hvor en eller flere ukendte gerningsmænd har brækket låsen op i en aluminiums-port.

Fra garagen stjal de den sorte motorcykel med registreringsnummer HK 18 111 og til en værdi af cirka 220.000 kroner - ifølge politiets oplysninger.