
Håndbold-profil har spillet sin sidste kamp i Silkeborg: Stort sportsligt tab for ny klub
Filippa Idéhn er gravid og kommer ikke til at spille flere kampe for Silkeborg-Voel. Ikast Håndbold bliver hårdt ramt i næste sæson
Udgivet:26. april 2023, 17.19
Læsetid:1 minut
Filippa Idehn er gravid. Foto: Jakob Stigsen Andersen
1 måned siden
HÅNDBOLD Filippa Idéhn har spillet sin sidste kamp for Silkeborg-Voel KFUM, da hun er i lykkelig omstændigheder.
- Vi har haft fornøjelsen af Filippa i flere år i Silkeborg-Voel, og vi har været utroligt glade for samarbejdet. Vi glædet os på Filippas vegne. Det er stort at skulle være forældre, og vi ønsker Filippa og familien et kæmpe stort tillykke med familieforøgelsen, siger cheftræner Jakob Andreasen.
Filippa Idéhn skal i næste sæson spille i Ikast Håndbold, men hun og familien bliver bosiddende i Silkeborg. Sportsligt bliver det et stort tab for hendes kommende klub i Ikast, der må undvære hende det meste af næste sæson.
- Jeg har virkelig nydt min tid i Silkeborg-Voel og har haft mange gode oplevelser på og udenfor banen sammen med holdet. Jeg er taknemmelig for alle de dejlige mennesker, jeg har lært at kende i og rundt omkring klubben, siger Filippa Idéhn og tilføjer:
- Jeg elsker at spille håndbold. Min motivation for at spille på højt niveau igen er stadigvæk høj, og jeg glæder mig til at spille for Ikast Håndbold efter graviditeten, siger hun.
Indlæser debat