Fire unge kastet ud af bil- en fløjet til Skejby med lægehelikopter

Fire unge uden sikkerhedssele kom til skade efter trafikulykke på Aarhusvej

12. september 2019, 08.43

Fire ambulancer og en lægehelikopter blev sendt til stedet. Arkivfoto: Morten Hallstrøm

RØDKÆRSBRO DE Fire unge blev lige før midnat kastet ud af henholdsvis sideruder eller bagrude, da en overfyldt VW Polo med en fem passagerer og en 19-årig kvinde fra Rødkærsbro bag rattet forsøgte at undvige tre rådyr på Aarhusvej, hvor bilen kørte mod syd-øst med omkring 90 kilometer i timen.

fire bagsædepassagerer - tre unge mænd og en ung kvinde - havde sandsynligvis ikke brugt sikkerhedssele, og da kvinden bag rattet forsøgte at undvige de tre rådyr, blev bilen kastet fra autoværn til autoværn og de unge mennesker - som nævnt - kastet ud af bilen.

Fire ambulancer og en lægehelikopter blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at en ung mand fra Rødkærsbro var så slemt kvæstet - men uden for livsfare - at han blev fløjet til universitetshospitalet i Skejby med lægehelikopteren.

De tre øvrige bagsædepassagerer blev kørt med ambulance til Viborg Sygehus. En enkelt svært kvæstet - og tre lettere kvæstet. Tre af disse er fra Rødkærsbro og en enkelt fra Ølgod.

Også forsædepassageren - en ung mand - er fra Rødkærsbro. Han og chaufføren slap medforskrækkelsen og knubs.

Der blev rutinemæssigt udtaget blodprøve af den kvindelige chauffør efter ulykken.