Lavede hul i taget: Motocross-cykler stjålet

Udgivet:23. juni 2022, 08.34

Læsetid:Under 1 minut

NØRSKOVLUND To motocrosscykler blev natten til torsdag stjålet fra en garage på Nørskovlundvej i Nørskovlund.

Her kom indbrudstyve ind i garagen ved at lave et hul i taget, hvorefter de forsvandt med de to motocrosscykler. Der er tale om en 250 kubikmeter blå Yamaha YZF årgang 2019 og en orange KTM SZ65 årgang 2021. Indbruddet og tyveriet skete klokken 03.12, og en time senere blev den orange motocrosscykel set på motorvejen i retning mod Aarhus. En lastbilchauffør har forklaret politiet, at han så motorcyklen køre på motorvejen ifølge med en grå VW Golf-personbil.