Mindeord: Hans Førgaard forstod at leve livet til det sidste

Hans Førgaard fra Virklund var optimist og tog lægens alvorlige meldinger med en kvik bemærkning og glædede sig, når han fik en stor æske piller med hjem. »Der er til 100 dage« som han sagde

3. juni 2020, 13.00

Hans Førgaard var meget glad for at vandre og cykle. Her er han på tur i Norge. I 30 år var han ansat på Silkeborg Højskole som økonomiinspektør - en titel, han ikke selv tog så højtideligt. Som han sagde: »Jeg er jo ikke så god til tal«. Hans Førgaard blev 81 år.

MINDEORD: Britta Jakobsen har skrevet følgende mindeord over sin mand Hans Førgaard, Virklund:

Først i april 2019 fik Hans stillet diagnosen leukæmi med besked om, at hans resterende levetid var begrænset. »Nyd sommeren« var svaret på det direkte spørgsmål om at få en fastsat tidsramme.

Hans Førgaard sov stille ind torsdag den 28. maj 2020 efter et nådigt sygdomsforløb, der betød, at vi fik endnu et dejligt år sammen med tid til at nyde haven, ture ud i naturen og ikke mindst nærvær og gode snakke. Hver dag har budt på et turprojekt - stort eller lille - og kun de sidste tre døgn blev Hans liggende i sin seng.

Hans er født i Herning. Selv om han flyttede fra byen som 21-årig og boede resten af sit liv i Silkeborg, blev han ved med at betragte sig som herningenser. Han lyste op, når snakken faldt på Herning, så han kunne fortælle om sine unge år som cykelrytter. Interessen for cykelløb fulgte ham livet igennem.

I 30 år var Hans ansat på Silkeborg Højskole som økonomiinspektør - en titel, som han i øvrigt ikke selv tog så højtideligt. Han havde ikke styr på datoer og den slags og med et lunt glimt i øjet undskyldte han sig og sagde: »Jeg er jo ikke så god til tal«.

Turleder i Idræt om Dagen

Da arbejdslivet var slut, blev Hans frivillig turleder i Idræt om Dagen. Hans var turleder for både Supertraverne og for Cykelholdet, og han gik meget op i, at ruterne skulle have en vis genkendelighed, men at der også gerne skulle tilføjes nogle nye og ukendte elementer. Det betød mange ekstra ture rundt i Silkeborgs skove og Det Midtjyske Søhøjland for at planlægge nye ruter og finde smutveje til de vandre- og cykelglade pensionister - og han nød det.

De ture har i høj grad været omdrejningspunktet for mange af vores oplevelser det sidste år. Hans havde så meget på hjerte og så mange dejlige steder, han gerne ville vise mig, så vi kørte ud til koblingspunkter, så vi ikke behøvede at trave 12 kilometer for at opleve naturens skjulte skatte. Turenes længde blev afpasset efter kræfter og muligheder, men tiden skulle bruges og livet leves.

Hans har altid været nysgerrig og parat til nye eventyr, og vi har delt fantastiske rejseoplevelser. Vi har været enige om måden at opleve verden på, så det har været cykelture med telt rundt i Europa, udfordrende bilture mod både syd og nord, med autocamper rundt på New Zealand og lidt mere organiserede rejser til Grønland, Lapland, Kina, USA og Afrika.

Ekspert i smalltalk

Hans var optimist - tog lægens alvorlige meldinger med en kvik bemærkning og glædede sig, når han fik en stor æske piller med hjem. »Der er til 100 dage« konstaterede han med sin skæve humor.

Hans var ekspert i smalltalk, og han kunne komme i snak med alle. Det gjorde ham til en skattet gæst i enhver forsamling, så han vil også blive savnet ved fester. Begge vores familier har elsket Hans for hans tålmodige væsen og finurlige og uforudsigelige påfund.

Hans var så afklaret med sig selv og sit liv. Både han og jeg vidste, det ville ske - og i torsdags skete det så. Men man kan ikke forberede sig på følelsen af forladthed. Hans vil blive savnet og efterlader sig et ubeskriveligt tomrum.