Kristian ved alt om er energi: Her er ingeniørens råd til, hvordan din virksomhed kan spare millioner

Simon Kjær Jensen

Journalist

Simon Kjær Jensen

Journalist| skj@midtjyllandsavis.dk

Se flere artikler af Simon Kjær Jensen

Det har aldrig været mere tydeligt, at det kan være en god idé at spare på energien.

Energikrisens tårnhøje priser var én ting, noget andet er de krav til ansvarlighed og bæredygtighed, der bliver stillet til virksomhederne. I skal være grønne, lyder det. Omstille jer.

Men hvordan griber man det an? Hvordan skærer man kilowatt af forbruget, kroner af regningen og co2-udledning af belastningen på kloden?

Det kan være svært at finde ud af.

Og netop i det ligger eksistensberettigelsen af Silkeborg-firmaet Nordic Green Solutions, der tidligere gik under navnet Dansk Energirådgivning.

De rådgiver virksomheder, der gerne vil gøre noget godt for pengepungen og miljøet. Noget, der er brug for. Årligt opretter de omkring 900 projektnumre.

- Virksomhederne ved, de er nødt til at gøre noget ved deres energiudgifter eller grønne agenda, men de må ofte acceptere, at dem, de har siddende i vedligeholdelsesafdelingen, ikke har tiden eller kompetencerne til at gøre det, siger Kristian Bloch-Hansen, der er salgsingeniør hos Nordic Green Solutions.

- Jeg oplever, de synes, det er uoverskueligt, hvor de skal starte, tilføjer han.

Kan fokusere på kerneforretning

Nordic Green Solutions har hovedkontor ved Nørreskov Bakke i Silkeborg, mens der er mindre kontorer i Odense, Frederikshavn, Esbjerg og Hamborg. I alt har rådgiverfirmaet cirka 40 ansatte.

28-årige Kristian Bloch-Hansen er en af dem.

Han forklarer, at Nordic Green Solutions bevæger sig indenfor nogle faste segmenter, der dækker hoteller, detailforretninger, store fødevareproducenter og alverdens andre virksomheder.

Ifølge ham er styrken ved en uvildig rådgiver som Nordic Green Solutions, at de har eksperter på et specifikt område. De ved alt og har fingeren på pulsen indenfor et emne, der kan være meget abstrakt, hvis man samtidig har en forretning at holde styr på. Han oplever, at det netop er trygheden i, at man kan overlade de tanker til et andet firma, der får kunderne til at slå til.

- De kan holde styr på kerneforretningen og overlade de andre ting til os, siger salgsingeniøren, som blandt andet kan være behjælpelig med udregninger på, hvordan tiltagene påvirker ikke alene den økonomiske bundlinje, men også den bæredygtige bundlinje.

Noget, der tit kan volde problemer at dokumentere, men som flere og flere virksomheder ønsker at inddrage i eksempelvis deres regnskaber.

Typiske eksempler

Der er næsten ikke to virksomheder, der er ens. Alligevel er den bedste måde at beskrive det lidt komplekse stof nok ved eksempler.

Dem har Kristian Bloch-Hansen heldigvis mange af. Han forklarer, at han har en meget konkret måde at gå til det for mange andre lidt uoverskuelige projekt, en energioptimering kan være.

Han starter simpelthen fra bunden - han »angriber fra forsyningssiden«, som han selv formulerer det. Fra forsyningskilden, der typisk kan være en form for kedel, bevæger han sig så videre over de store eltavler og hele vejen gennem systemet og ud i alle de grene, sådan et system typisk har. Han kortlægger, hvor der bruges energi, og hvad den bruges til. På den måde kan han fortælle, hvor man kan sætte ind for at spare både pengepungen og miljøet.

Et helt typisk scenarie er, at fabrikken måske er bygget et eller andet sted i 1900-tallet og kører på damp. Kedlen varmes altså af en form for fossilt brændstof og kreerer en damp, der via rør sendes videre ud i virksomheden og bruges til alt fra varme til varmt vand og tilsætning til produkter. I nogle tilfælde, som i eksempelvis speciel rengøring eller som tilsætning i produktionen af cornflakes, kan dampen være nødvendig, men i mange tilfælde kan man nøjes med vand ved langt lavere temperaturer.

- Det er en af de helt store syndere, og der kan man vinde rigtig meget på gennemgå det, siger Kristian Bloch-Hansen, som typisk vil kunne finde energibesparelser på mellem 40 og 70 procent ved en konvertering af et dampkedel-anlæg.

Andre typiske eksempler på anlæg, der hurtigt kan konverteres til langt mere energivenlige, er gasstråleanlæg til opvarmning af produktionshaller eller gamle laserskærere i metalindustrien.