Tvivlens tidsalder

21. november 2020, 08.00

Foto: Jakob Stigsen Andersen

DIALOG I en tid, hvor alle nyheder serveres direkte og i real-time lige foran os, kan verdens gang virke overrumplende. Der er meget at tage stilling til, og det kræver noget ekstra af os.

Jeg er 52 år og kigger tilbage på flere perioder og begivenheder, der har sat sig spor og manet til eftertanke. 70’ernes gidseltagninger. Koldkrig, atomangst og Berlinmur i 80’erne. 11. september. Men ingen periode matcher den tumult, vi lever i nu. Alle synes at skændes om alt - i en grad, der overgår tidligere tider.

På intet tidspunkt har jeg som individ, far og politiker været så meget i tvivl, om hvorvidt vi egentlig ønsker at være og gøre noget godt for hinanden

Jarl Gorridsen

Skræmmebilleder om klima-katastrofer får børn til at miste modet på livet. Kønnene skændes, så det fløjter og er villige til at kaste hinanden ud over klippekanten. Folk bliver skudt eller får skåret halsen over i religionens navn - på åben gade i samfund med gode livsforhold. Verdens ledere er enten grove og uhøflige, eller fyldte med ligegyldig retorik og visioner, der mest tjener til egen hyldest. Herhjemme splitter coronaen vores folkestyre og baner vejen for lovgivning og adfærd, der sætter vores demokratiske kontrakt og gensidige tillid under voldsomt pres.

»Det med flyene i tårnene i 2001 er den mest skræmmende oplevelse i mit liv«, hørte jeg mig selv sige som en del af en diskussion for nyligt. Jo ... men stadigvæk. På intet tidspunkt har jeg som individ, far og politiker været så meget i tvivl, om hvorvidt vi egentlig ønsker at være og gøre noget godt for hinanden. Ønsker vi gensidig og mellemfolkelig respekt og løsninger gennem dialog, eller er livet én lang og indædt kamp mod »de andre«? Er meningen med livet blevet en 100% appel til vores egen gruppe af lemminger og følgere - med stadig mere sarkasme, nedladenhed og ekstremitet i retorik og handlinger overfor »de andre«?

Jeg håber det ikke. Jeg griber ind i mellem efter halmstrået og håber på vores iboende trang til at være noget for hinanden - i det store billede. Men jeg skal til tider strenge mig gevaldigt an for at finde dette håb, for vi lever i sandhed i tvivlens tidsalder.