Silkeborg - musicalby nummer et!

8. november 2019, 12.08

Foto: Martin Ballund

TOPKLASSE Ja, så gjorde de det igen i Jysk Musikteater i Silkeborg.

Gang på gang igennem snart mange år har det været den helt store oplevelser at besøge diverse musicals i Silkeborgs smukke og dejlige teatersal.

Denne gang med forestillingen The Sound of Music. Det var på alle måder en fantastisk oplevelse. Vi kender selvfølgelig historien igennem mange år, men denne opsætning og ikke mindst de fantastiske medvirkende - ja, de slog efter min opfattelse den originale udgave af pinden!!

Så skal det samtidig også nævnes, at efter musikteateret har foretaget forskellige bygningsmæssige omforandringer, er det blevet et teater i TOP. Fantastisk var det at opleve Restaurant A1 i en hel ny rolle, med en fantastisk god menu og ikke mindst en fantastisk god betjening. Alt tegner forsat til, at Silkeborg Musikteater vil beholde førertrøjen på i fremtiden, og at der vil blive stor opbakning til de fremtidige arrangementer.

At skulle lave en ekstra forestilling taler vel for sig selv!