Hvordan er arbejdet ved kassen lige nu?

26. marts 2020, 14.23

Lotte Jensen, 42, SuperBrugsen i Kjellerup - Jeg er altid lidt bekymret i forhold til at blive smittet og så give smitten videre. Nu har vi heldigvis fået sat skærme op. Samtidig bruger vi også handsker og håndsprit. Privat er der mennesker i familien, vi ikke ser. Min svigerinde er på besøg i Kjellerup med sin lille baby. Dem kan vi ikke se. Jeg hjælper min mor, der er nyopereret, med at købe ind. Og ellers ser vi kun mine søstre og så familien derhjemme. Vi har i familien aflyst en navngivningsfest. Og så må mine piger både undvære fodbold og teoriundervisningen, der skal til for at tage kørekort.