Midtjyske Meninger: Ro på!

Udgivet:28. januar 2022, 09.27

Læsetid:2 minutter

Af Peder Porse Svejstrup

Inden jublen, også på lederplads her i avisen, går over i himmelske taksigelser over, at der nu slækkes voldsomt på statens begrænsninger af vores frihed og adfærd, er der måske grund til at mane lidt til besindighed.

De næsten 2 år, der er gået siden statsministeren i starten af marts bogstavelig talt lukkede landet ned, har budt på meget, der bør tænkes over.

Bare rolig! Klummeskriveren er vaccineret de foreskrevne 3 gange. Og til tiden. Ingen sølvpapirshattte her.

Men opblødningen er kommet pludselig. Hurtigere end selv Liberal Alliance vel havde forestillet sig. Er man nu sikker på, tendensen holder? Et ret tyndt tysk dagblad spørger jo i hvert fald om, hvad der er galt med danskerne.

Det er der vist nu gode svar på.

Statsministeren forudså for snart 2 år siden, der ville blive begået fejl i det, der lå forud. Sjældent har en ledende politiker vel fået så meget ret, uden at det tilsyneladende var tilsigtet.

Minkskandalen er endnu langt fra at være beskrevet. Men den er betegnet ved flere og flere fejl, som de endnu ikke helt færdige afhøringer i kommissionen har afsløret.

I en meget lang periode var coronahåndteringen præget af en tydeligvis iscenesat statsministeriel lyst til at vise handlekraft. Ikke nødvendigvis fagligt baseret, som den første redegørelse af forløbet beskriver.

Siden har forløbet vist, at ikke mindst den ledende embedsmand i statsministeriet totalt overvurderede coronaens farlighed. Og at hun i det videre forløb viste en ganske særegen udgave af begrebet »god embedsmandsskik« og indtil videre åbenbart med personlig statsministeriel opbakning. En departementschef, der mente, at en minister skulle lægge sig ned og rulle rundt. Og måske mere opsigtsvækkende, at det skulle man gøre, fordi det var fair mod statsministeren.

Måske vil coronaens tilsyneladende udfasning give plads til debat om andre vigtige emner. Hvor forsvinder ressourcerne hen på ældreområdet? De ender tydeligvis ikke hos den enkelte ældre. Men skatteborgerne afregner ved kasse 1. Ikke fordi betalingen for at bo på et kommunalt ældrecenter er specielt lav. I andre sammenhænge ville en udlejer på de vilkår blive kaldt bolighaj.

Forløbet i Silkeborg har vist, at ingen politiker snart tør sige noget. At man hele tiden skal afvente et administrativt svar. Sagen er, at kommunerne er for store. At vælgernes repræsentanter reelt ikke har fornemmelse for dagligdagen på centrene og ude hos de hjemmeboende ældre. Og ikke tør udfordre den store vælgergruppe, der er beskæftiget på ikke bare stue eller køkkenniveau, men også i diverse ledelseslag.

For slet ikke at tale om de uacceptable forhold på domstolsområdet.

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.