Nørreskov Bakke: Den vej, der blev glemt

8. juli 2020, 12.16

Foto: Jakob Stigsen Andersen

TRAFIK Jeg flyttede ind i min nuværende bolig med to små børn og en dejlig mand. Huset var perfekt som ramme for det hjem, vi ville skabe. Villavejen, der startede der, hvor vores egen lille og nye verden sluttede ved havelågen, var ganske vist fyldt med tung trafik, men i den seneste lokalplan var det blevet besluttet, at trafikken fremover skulle ledes ned ad Kejlstrupvej i stedet. Det ville blive trygt og godt, når børnene skulle cykle i skole. Det var i år 1995.

25 år senere venter jeg stadig på handling. Det gør mine nuværende naboer også. Da de flyttede ind, fik de samme besked, som vi havde fået i sin tid. De flyttede ind i år 2006.

Så vi imødeså motorvejens komme med store forventninger i år 2016. NU måtte der helt sikkert være lavet en plan, der ville lede den tungeste trafik væk fra vores stærkt overbelastede vej.

Blandt andet med etablering af det noget Storm P-agtige og sikkert meget dyre lyskryds for neden på Kejlstrupvej, hvor min opfattelse er, det blev lavet for at sikre lastbilerne en god og bred vej fra erhvervsområderne til motorvejen, at her skulle fremtidens lastbiler endelig ledes hen og væk fra vores villavej, Nørreskov Bakke.

Men lastbilerne kører stadigvæk på Nørreskov Bakke. Og ærlig talt, hvem kan bebrejde dem?

Her er jo langt bedre plads til dem end så mange andre steder. Her er ingen vejchikaner! Og så er der jo direkte adgang til motorvejen. Vejen er perfekt til tung og hurtig trafik, men desværre knap så perfekt til de mange børn, der skal over vejen og cykle til og fra børnehave og skole i myldretiden.

For på denne glemte vej bor der også rigtige mennesker. Glemte mennesker. Hele vejen ned faktisk - på begge sider. Vi har alle sammen udkørsel hen over cykelstien og direkte ud i trafikjunglen.

Der er gennem tiderne tegnet mange streger på landkortet. Med blyant kun. For de bliver ligeså stille visket ud igen af skiftende byråd, der alle opgiver at finde den rigtige vej udenom, hvilket ellers plejer at være en politiker-specialitet. Men lige præcis denne vej har ingen kunnet finde, og ligeså stille er den puttet i glemmebogen.

Jeg undres over, hvordan man kan være påbegyndt alt det nybyggeri for oven af vores bakke, uden at have fundet den vej og tegnet den op med kuglepen.

Kan man sælge husene til de nye indbyggere, uden at indbyggerne kan komme frem til de nye huse? På Nørreskov Bakke kan der ikke være flere biler. Det er indlysende for enhver, der skuer ud over vejen.

Man sælger vel heller ikke huse uden kloakering, eller i disse tider uden mobilnet? Men uden adgangsforhold åbenbart?

Jeg ser frem til at møde en modig politiker, der tør tegne den permanente streg på kortet.

Og indtil da har jeg en klar forventning om, at der meget hurtigt bliver skiftet skiltning på Nørreskov Bakke med nye lavere hastighedsbestemmelser, at lastbilerne bliver ledt ned ad de andre veje, der er klargjort til det, og at vi som minimum får en sikker overgang ved børnehaven, og smukke chikaner, ligesom dem på Ansvej. Og alt sammen inden børnehavebørnene og skolebørnene skal ud i junglen igen.

For vi er hoppet ud ad Glemmebogen nu, og Nørreskov Bakke er en meget vigtig brik i Silkeborgs samlede vejnet. Derfor skal forholdende bringes i orden straks, og det er lige ud ad landevejen.