Virksomheder og medier holder aprilsnarren i live

1. april 2021, 11.07

KØBENHAVN. Siden 1900-tallet har danske medier drevet gæk med borgere den 1. april. Men flere dropper traditionen i år.

De fleste har formentlig prøvet at blive taget ved næsen med en aprilsnar 1. april.

Traditionen trækker spor hundreder af år tilbage, men holdes fortsat i hævd.

Og det skyldes ikke mindst, at medierne er glade for at drive gæk med læserne, lytterne eller seerne den 1. april.

Det fortæller Caroline Nyvang, som er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling. Dansk Folkemindesamling er et landsdækkende arkiv, som hovedsageligt beskæftiger sig med almindelige menneskers liv og kultur.

Aprilsnar

Det er en fast tradition, at den første dag i april handler om at narre hinanden.

Læs her, hvor aprilsnarren kommer fra:

Skikken med at narre andre den 1. april har været kendt i Danmark siden 1600-tallet og kendes over hele Europa.

Det foregik sådan, at man gækkede eller narrede en til at løbe april, hvilket vil sige at løbe et ærinde, hente eller se på noget, som ikke eksisterede.

Aprilsnar er tæt forbundet med forår og et nyt år.

- Foråret er også en form for nyt år. Naturens cyklus starter forfra, og det er et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det for eksempel sker til fastelavn.

I Europa kendes skikken at »narre april« tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom.

- Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.

Traditionen findes også uden for Europa.

- I Indien er Holi-festivalen blevet afholdt i årtusinder omkring slutningen af marts, og der var det også traditionen at sende folk ud på falske ærinder.

Danske medier har siden 1900-tallet skrevet falske nyheder 1. april.

En af de første aprilsnarre i den danske presse, så man i 1914, hvor en københavnsk avis kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent.

I dag har flere medier en aprilsnar - altså en fingeret og temmelig usandsynlig historie - et eller andet sted i spalterne eller i tv-udsendelsen den 1. april.

Kilder: Dansk Historisk Fællesråd, Den Store Danske og videnskab.dk

/ritzau/

- Jeg er helt sikker på, at så længe aprilsnarren er en måde for medierne at komme med en metakommentar til den aktuelle nyhedsstrøm, så vil det også have en aktualitet, siger hun.

Hun tilføjer, at virksomheder også i højere grad er begyndt at tage traditionen til sig.

- Nu kan virksomheder udvise selvironi ved at lave en rigtig god aprilsnar. Det får hele tiden ny aktualitet, fordi der er nye aktører, der tager muligheden til sig.

- De henter legitimitet i en hundreder af år gammel tradition, men giver den fornyet relevans og fornyet tvist. Og så længe, det kan lade sig gøre, vil vi opleve, at aprilsnarren har en eksistensberettigelse, siger Caroline Nyvang.

Ifølge Caroline Nyvang var Burger King blandt de første store virksomheder til at lave en aprilsnar, da kæden i 1998 fortalte, at den havde lavet en venstrehåndet burger.

Hun oplyser, at traditionen i Skandinavien kan spores over 400 år tilbage. Her var hele foråret en periode, hvor det var normalt at narre hinanden. Og den sidste del, vi har tilbage af det i dag, er altså aprilsnarren.

Ifølge Caroline Nyvang er det ofte overgangsfaser som overgangen fra vinter til sommer - altså foråret - og nytårsaften, der historisk set er tidspunkter, hvor hierarkiet bliver vendt lidt på hovedet, så de små kan drille de store.

Og hvorfor det er tilfældet, er ikke lige til at svare på.

- Men vi kan se, at det gør sig gældende igennem historien og i forskellige lande, siger Caroline Nyvang.

Hun oplyser, at de danske medier for alvor begyndte at tage aprilsnarren til sig i 1900-tallet, hvilket betød, at traditionen blev meget større.

Forud for 1. april har TV2 og DR oplyst til fagbladet Journalisten, at de har droppet den årlige spøg. De synes, at tiden er løbet fra den.

Heller ikke aviser som Børsen, Jyllands-Posten eller Avisen Danmark vil drive gæk med læserne. Fra Ekstra Bladet, Politiken og Berlingske er svarene mere kryptiske.