Jorn og 750 unge kunstnere

Årets børneudstilling tager udgangspunkt i bogen »100 Jorn-eksperimenter« og kan ses frem til 16. juni

19. maj 2019, 12.00

De mange børn lavede ved udstillingsåbningen på Museum Jorn blandt andet automattegninger efter samme teknik som Asger Jorn. Foto: Jakob Stigsen Andersen

SILKEBORG - Jeg kan godt lige Asger Jorn og det, han laver. Og det er sjovt at lave noget kunst lige som ham og at udstille her på museet.

Det siger 5-årige Sigfred Smidt Barnov fra Askehuset i Them, som er et af de 750 børn fra Silkeborg Kommune, som i den kommende måneds tid udstiller på årets børneudstilling på Museum Jorn.

- Vi har arbejdet meget med at finde nogle alle de fantasifigurer, som Asger Jorn gemte i sine kunstværker. Og det har været rigtig sjovt, fortæller han.

Sammen med de øvrige børn fra vuggestuen og børnhaven Askehuset i Them bidrager Sigfred med masser af fugle til børneudstillingen. De farverige fugle kan ses i en glasmontre bagerst i kælderlokalet på Museum Jorn, hvor den meget flotte udstilling kan ses.

Årets børneudstilling tager udgangspunkt i bogen »100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet«, som sidste år blev delt ud til skoleelever over hele landet.

Bogen er fyldt med eksperimenter, der tager udgangspunkt i de mange tekniker, som Jorn udviklede og arbejde med, og man kan sagtens gå i gang med mange af de hverdagsmaterialer, der findes i hjemme i husholdningen.

Fernisering i to omgange...