Besættelsen: Gjern 1940-1945

6. maj 2020, 12.46

BESÆTTELSEN Pensioneret læge, Harry Christensen, udtaler til MJA her omkring befrielsesdagene, at Gjern var en lille landsby. hvor der ikke skete så meget i de fem krigsår. OK - og dog. Faktisk var Gjern gennem hele krigen et uddannelsessted for tyske soldater, som herfra sendtes til østfronten. Jeg mener, der tre gange var et kompagni (120 mand - 4-6 mdr.), indlogeret på hotellet, og de trænede i Gjern Bakker, der er stadig skydestillinger at finde her i Egholm Skov. Og tæt på hotellet (Lourings værksted) blev der gravet/bygget en bunker af svære granstammer - en bunker som de, der netop blev brugt i Rusland.

Gjern blev besat ca. 12/4-40. Det var et trainkompagni som kom med deres hestetrukne prærievogne og blev i området omkring Gjern Møbelfabrik (nuv. varmecentralen) - strategisk placeret, som om man vidste på forhånd, hvor man ville sætte sig fast.

Flere husstande blev pålagt at huse officerer, deriblandt mine forældre. To stk. høflige og korrekte personer. Og de blev her, til de returnerede til det, der blev den hollandske slagmark. En søndag morgen blev det besluttet at invitere de logerende på morgenkaffe med rundstykker. Jeg bemærkede så, at »gæsterne« stort set ikke kom smør på brødet. Så sagde far »Det er fordi hr. Hitler hellere vil have kanoner før smør«. Vi fik faktisk et takkebrev fra disse soldater, fra Holland, et par uger efter deres bortrejse.

Det er korrekt, at der ikke var skærmydsler med de tyske soldater, men nok lidt fraternisering, min lillesøster fik faktisk fnat. Vores barnepige var vist lidt for interesseret i de grønne! Pastor Fredslund Andersen annoncerede i kirken, at der var et arrangement i præstegården, men det var ikke for personer, der frekventerede besættelsesmagten. Nogle dage senere blev han ringet op af den befalende tyske officer (dette var sidst i krigen) - tilsagt til møde med denne. Pastoren sagde hertil, at døren hos Gjern Kirkes præst altid stod åben for de mennesker, der ville have deres hjerte lettet. Der kom ingen.

Sidst i krigen var det de rene børn, der kom i krigslære i Gjern. Min storebror var nu så langt, at han kunne tale med dem. De var ikke så sikre, som vi før havde set. Her på ejendommen Egholm (hvor vi nu bor), drev Anton Hansen et lille ydmygt landbrug (kaldet Piinholt). På en eller anden måde havde denne lille familie fået kontakt med en af soldaterne. Han kom for at få underretning fra BBC. Og netop en sådan aften hørte han, at Hamborg var blevet bombet af 1000 bombefly. Han brød fuldstændigt sammen: »Mein mutter, mein schwester mein Vater«.

Der var ret mange, der rejste fra »den stråtækte« i Gjern med toget til Silkeborg. Det var med damp. Og oftest kom vi jo godt frem. Men af og til sagde det bang - bang - bang, inde fra Nordskoven, når vi var kommet til Resenbro. Og så kørte toget retur til Randers. Værre var det, når vi var kommet til skolen, og bragene lød. Så måtte vi gå hjem til Gjern.

Så jo-jo, lidt skete der da i Gjern - 1940-1945.