Opdateret: Mand stukket med kniv lørdag morgen i Silkeborg - gerningsmand fængslet i fire uger

En mand fra Silkeborg er under et »drikkelag« blevet stukket ned med kniv på Drewsensvej

Udgivet:09. juli 2022, 08.54

Læsetid:1 minut

Politiet efterforsker på Drewsensvej. Foto: Martin Ballund

Simon Kjær Jensen
Journalist| skj@midtjyllandsavis.dk

SILKEBORG Tidligere fremgik det af artiklen, at både den forurettede og gerningsmanden begge var 18 år. Politiet korrigerer lørdag eftermiddag og fortæller, at den forurettede er en 50-årig mand, mens gerningsmanden er 18 år.

Politiet var lørdag morgen til stede på Drewsensvej i Silkeborg.

Det var de, fordi de klokken 06.40 lørdag morgen fik en anmeldelse om noget knivstikkeri på stedet. En 50-årig mand blev stukket med en kniv af en 18-årig gerningsmand. Begge er fra Silkeborg.

Den forurettede kunne ifølge vagtchefen selv gå ind i ambulancen, hvorefter han blev kørt til tjek på sygehuset. Han var uden for livsfare.

Gerningsmanden blev anholdt ude foran adressen uden nogen form for dramatik. Han blev i første omgange sigtet for vold, men under grundlovsforhøret senere på dagen lød sigtelsen på grov vold.

Han erkendte ikke sigtelsen, men blev varetægtsfængslet i knap fire uger frem mod den 5. august, hvor han skal for retten, oplyser senioranklager Katrine Morell fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, og derfor er det sparsomt med detaljer om, hvad motivet var for knivstikkeriet.

Lørdag morgen fortalte vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi dog, at det formentligt var sket i forbindelse med indtagelsen af alkohol.

- Det er formentligt i forbindelse med noget drikkelag, hvor der er nogen, der er kommet op at toppes, og så har man stukket, siger Anders Olesen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Mest læste

112

Se flere

Mest læste på Midtjyllands Avis

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere