Tragedie ramte, men familien Westergaard får det hele til at fungere - sammen

Tålmodighed og faste roller er noget at det, der gennem snart 50 år har fået familie- og forretningslivet til at fungere hos Westergaard Gardiner

Udgivet:17. maj 2022, 16.00

Læsetid:5 minutter

De er kun de tre i forretningen - Mads, Annalise og Cecilie Westergaard. Men med slid og en arbejdsuge, der sjældent holdes på de ellers så normale 37 timer, går det alt sammen. Foto: Martin Ballund

Simon Kjær Jensen
Journalist| skj@midtjyllandsavis.dk
Martin Ballund
Fotograf| ballund@midtjyllandsavis.dk

Alle har vi forskellige lyde, når vi bevæger os. Og når man kender hinanden så godt, som kun familier kan, begynder man at kunne skelne selv de helt vanlige bevægelsesmønstre via ørerne. Når man går på en trappe, åbner en dør eller lister ud i slikskuffen ud på de sene aftentimer.

Hos Westergaard Gardiner kender de hinanden særdeles godt. Og derfor var hverken Cecilie Westergaard eller Annalise Westergaard i tvivl, når det var Bjarne Westergaard og sønnike Mads Westergaard, der kom ind af bagindgangen til butikken i Tværgade, efter de sammen havde haft en af deres utallige ture ud for at sætte gardiner op hos kunderne.

Døren åbnede. Så lukkede den igen. Få sekunder senere skete præcist det samme.

- Det var så sødt. Først kom Bjarne ind og lukkede døren. Og så lidt efter kom Mads, erindrer Annalise Westergaard, der er mor til Mads og Bjarnes hustru.

- Man kunne høre, når det var dem og ikke fragtmanden, der kom. Der var en helt anden rytme i den måde, døren gik på, tilføjer Mads’ hustru, Cecilie Westergaard.

I dag åbner og lukker døren kun en enkelt gang. For tre år siden døde Bjarne Westergaard nemlig - pludseligt. En familietragedie, som mærkes, når man sætter sig til bords hos de tre tilbageværende. De driver fortsat butikken sammen - hustruen, svigerdatteren og sønnen - og det har de planer om at blive ved med. Det er dog tydeligt, at stifteren og familiens far fortsat fylder meget i identiteten på stedet. Han er i væggene, erindringerne og i mange af sætningerne, der siges. Svigerdatteren opsummerer det med ord.

- Der mangler en stor brik i det her, siger hun.

Fælles for mor, søn og svigerdatter er, at ingen af dem er uddannet indenfor gardiner. Annalise arbejde hos en børnetandlæge, inden hun blev indsluset i fimaet. Mads var i tømmerhandel, og Mette arbejdede som sygeplejerske. Foto: Martin Ballund

Næsten 50 års historie

Den spæde start til den lokalkendte familievirksomhed, Westergaard Gardiner, blev indledt i 1974.

Bjarne Westergaard startede efter nogle år hos en anden gardinforretning i byen sin egen forretning op i hjertet af Silkeborg. Hustruen Annalise Westergaard stødte i starten til, når hun ud på eftermiddagen fik fri fra sin hyre hos en lokal børnetandlæge, men kun få år gik der, før hun på fuldtid blev hevet ind i foretagendet.

- Jeg vidste da godt lidt om gardiner, men jeg håbede, der aldrig kom nogen og skulle kigge på stænger - for så kunne jeg ligeså godt lukke døren, siger Annalise Westergaard, som dog lærte det hele hen ad vejen.

Bjarne Westergaard stiftede Westergaard Gardiner og var et kendt ansigt i Silkeborg. Han gik bort for tre år siden, men han nåede at have mange år, hvor han blandt andet kørte rundt til kunderne med sin søn. - Det var hyggeligt, det var det. Han ville gerne med, og det var jo fedt. Selvom vi måske ikke sagde så meget til hinanden, så var det den tosomhed, vi havde. Min far og jeg. Jeg har jo haft utroligt mange timer med min far, og det er jo ikke alle, der har det. Det var super dejligt. Det savner jeg meget, siger Mads Westergaard.

I sin tid blev der både drevet forretning på Tværgade og Vestergade, men da familieforetagendet fik muligheden for at rykke hele molevitten under fælles tag på Torvet, kom også sønnike Mads Westergaard ind i forretningen. Egentligt havde det aldrig været planen, at den tømmersalgsuddannede for alvor skulle med i firmaet. Noget, han hidtil kun havde været sporadisk i ferier, gennem fritidsarbejde og lignende.

- Det var ikke sådan, det lå i kortene, at det var sådan, det skulle være, men jeg tænkte, vi ligeså godt kunne prøve det. Vi ville jo ikke få noget ud af ikke at gøre det, husker Mads Westergaard, som startede i firmaet i 2006.

Siden er der sket meget. For 10 år siden stødte hans hustru - sygeplejersken Cecilie Westergaard - til, og Annalise, Mads og Cecilie Westergaard er i dag endt med sammen at drive forretningen på Tværgade samt blandt andet en webshop.

Tålmod og opdeling

Som nu ene mand i firmaet - hvor de to øvrige i øvrigt er ens egen mor og hustru - kunne man foranledige sig til at tænke, at Mads Westergaard måtte være verdens mest tålmodige mand.

Og ganske rigtigt - det er han. I hvert fald hvis man spørger hans mor.

- Mads er så tålmodig. Det var hans far også. Og rolig. Bjarne kunne du ikke køre ud på et sidespor, og det kan du heller ikke med Mads, siger Annalise Westergaard.

Og netop sønnens rolige sind - og familiens generelle måde at være om hinanden på. Netop det er det første, de hiver op af hatten, når man spørger, hvordan de som familie i så mange år har kunnet fungere sammen både privat og i forretningen.

- Kvaliteterne hos os er nok bare det med, at vi har det godt sammen, siger Mads Westergaard.

- At vi vil det og vil hinanden, tilføjer Cecilie Westergaard.

Noget andet, der også har været og fortsat er vigtigt for, at det fungerer, er ifølge Annalise Westergaard, at familien har været gode til at have hver deres opgaver, som de så har holdt sig til.

- Vi har jo hver vores opgaver. Det havde Bjarne og jeg også altid, og det er meget vigtigt. Andet kan jo ikke nytte noget, siger Annalise Westergaard.

Foto: Martin Ballund
Læs også
70-årig fuld af energi og virkelyst 70-årig fuld af energi og virkelyst
Læs også:
70-årig fuld af energi og virkelyst

Ny generation?

Når de snakker om, hvad der skal ske med fremtiden, er det ikke spørgsmålet »om«, de vil fortsætte, men snarere »hvordan« de vil fortsætte. Tiderne skifter i branchen, og selvom de har eksisteret i snart 50 år, ved de ikke, hvordan fremtidens handel kommer til at foregå. De ved dog, at de vil gøre alt for at finde deres plads i markedet. På spørgsmålet om, hvorvidt næste generation er interesseret i at overtage, er svaret også indtil videre soleklart. Det bliver et »nej«. Noget, som dog ikke bekymrer Mads Westergaard synderligt. Han husker, hvordan det var at vokse op med forældre, der havde en fælles forretning, som man - uden man kunne gøre modstand - stille og roligt blev indlogeret i.

- Jeg havde fritidsjob, hvor jeg bukkede stænger med min far, men jeg ville da hellere have, der var andre, der gjorde det. Det var lidt mere af pligt, siger han.

- Du var faktisk lidt doven, tilføjer Annalise Westergaard.

Uagtet at Mads Westergaard til sidst alligevel endte, hvor han er nu, er det dog ikke noget, han og Cecilie Westergaard nødvendigvis vil, at deres egne børn også skal.

- Det er sgu ikke lige noget, der trækker i dem, og det er fair - de skal bare gøre det, de gerne vil, siger han og får anerkendende nik fra hustruen.

Hun er enig.

Indlæser debat