Politik og petanque

22. august 2019, 15.00

Politikere havde en fin aften i den lokale petanque-forening, Star Petanque.

bjerringbro 13 medlemmer af Midtjyllands regionsråd havde takket ja til at komme og spille petanque hos StarPetanque i Bjerringbro

Det var det »42. medlem af regionsrådet«, som han bliver kaldt, Søren Ellekær Hansen, der stod bag initiativet. Fire friske coaches stod parate til at guide og vejlede politikerne gennem kampene.

Efter spillet var der kaffe og kage samt uddeling af præmier til de fem bedste. Alle fik dog en »gris« - »målkuglen« i petanque - med hjem som minde om aftenen.

Der var grin og smil og højt humør blandt de deltagende regionsrådspolitikere. Som en sagde: »Det er jo ikke så ofte at vi mødes på denne måde«. ks