Færre alger i Thorsø: Nu kan man igen bade i søen

Situationen er nu så meget bedre, at Silkeborg Kommune ikke længere fraråder badning

15. juni 2021, 06.47

Thorsø er ikke længer turkisblå af giftige blågrønalger. Foto: Maibritt Langfeldt Sørensen

VIRKLUND Algesituationen i Thorsø i Virklund har ændret sig så meget til det bedre, at Silkeborg Kommune nu ikke længere fraråder badning. Det oplyser biolog Maibritt Langfeldt Sørensen.

Skiltene, der advarede badegæster mod at hoppe i vandet, er fjernet ved de to badesteder: Thorsøbadet og Vesterlund.

Kommunen skred ind med en advarsel allerede 31. maj og har siden frarådet badning i søen på grund af en tidlig opblomstring af blågrønalger.

Blågrønalger er giftige og kan give udslæt på huden samt kvalme og hovedpine, hvis man sluger noget af vandet.

Ikke bare mennesker, men også hunde og andre dyr bør holdes væk fra vandet. Der er også eksempler på, at det kan koste hunde livet at drikke af vandet i den algeplagede sø.

En tommelfingerregel er, at man ikke bør bade, hvis vandet er så uklart, at man ikke kan se sine tæer, når man står i vand til knæene.

Læs også
Badning frarådes fortsat: Stadig en del giftige alger i badesø

Indlæser debat...