Nordsøens anden energi-guldalder

Af Jakob Askou Bøss Strategi- og kommunikations-direktør, Ørsted. Kraftværksvej 53, Skærbæk

Vindenergi Før sommerferien indgik Folketinget en bred energiaftale med tre nye store havvindmølleparker og med muligheden for at bygge endnu mere. Det er en god nyhed, for klimaet og for Danmark som industrination.

Ligesom eventyret om Hans og bønnestagen er havvindmøllerne nærmest vokset ind i himlen. Siden vi åbnede verdens første havvindmøllepark nord for Lolland i 1991, er møllernes kapacitet næsten 20-doblet, og parkerne er blevet mange gange større.

Samtidig flytter møllerne længere ud på havet, hvor vinden er stærkest. Lige nu opfører Ørsted verdens største havvindmøllepark, der kan dække mere end en million husstandes elforbrug, i Nordsøen, 120 km fra Englands kyst. Kraftig vind og lav vanddybde gør nemlig Nordsøregionen til et af verdens bedste områder til havvind.

I de senere år er prisen på grøn energi faldet betydeligt, og i dag er det billigere at opstille solceller og vindmøller end at bygge gas-, kul- eller atomkraftværker. For havvind er omkostningerne på bare seks år faldet mere end 60 procent, og sidste år vandt Ørsted den første kontrakt på at opføre en havvindmøllepark helt uden støtte.

Tidligere hev vi olie og gas op fra Nordsøen. I dag arbejder mange tusind danskere med vindenergi. De bygger fundamenter i Aalborg, tårne i Vejle, naceller i Brande og vinger i Lunderskov. Og de installerer og servicerer møllerne, fra Esbjerg til Rønne. Alle er del af det økosystem, der har fået bønnestagen til at skyde i vejret.

Nu ser vi ind i et nyt Nordsøeventyr. Nordsøen har nemlig et kæmpe vindpotentiale, der årligt kan levere lige så meget energi som samtlige Europas kulkraftværker - to gange. Derfor skal vi udnytte vores unikke danske styrkeposition og gøre den danske Nordsø til udgangspunktet for en ny vindenergi-guldalder. Til gavn for Danmark og de mange tusind danskere, som hver dag går på arbejde i vindindustrien.