85-årig mand overså rundkørsel i Hjøllund

Udgivet:30. januar 2018, 12.45

Læsetid:Under 1 minut

HJØLLUND En 85-årig mand fra Hedensted kørte mandag 13.16 galt i rundkørslen på Viborgvej/Faurholtvej i Hjøllund.

Manden kørte i bil ad Faurholtvej mod vest. Han ukendte årsager overså han rundkørslen. Bilen ramte kantfliserne ved rundkørslen og fortsatte over på den modsatte side, hvor den ramte et vejtræ.

Bilisten blev i ambulance kørt til kontrol på sygehuset.