Midtjyske Meninger: Aldersbyrde

25. november 2021, 12.06

Tendensen de senere år har været, at der er kommet betydelig mere fokus på klima. Dette lod sig også vise i den netop overståede valgkamp, hvor adskillige politikere udtalte, at det er på tide, vi sikrer forholdene for ungdommen og for de kommende generationer.

Disse holdninger er jeg selvfølgelig hundrede procent enig i. Det store problem i ligningen er, at det efterhånden ser ud til, at hensynet til de fremtidige generationer bliver på bekostning af de tidligere. I øjeblikket forværres de i forvejen ringe forholde for vores ældre i sådan en grad, at det er svært at tale om velfærdssamfund.

I denne uge har vi set nyheden om, hvordan Schultz Pleje og Hjemmeservice har meldt ud, at de ikke længere kan stå på mål for den ydelse og de tilbud, som Silkeborg Kommune vægter over for vores ældste mennesker. Dette betyder, at mere end 350 af vores svageste medborgere skal have ny leverandører af pleje og hjemmehjælp. Sideløbende med dette, rettes der heftig kritik af et af kommunens plejecentre, der beskyldes for uværdig behandling af beboerne.

Nu har der i flere år været fokus på metoo-sager, hvor krænkede mennesker har råbt op om forskellige former for overgreb. Sagerne med de ældre er selvfølgelig i en anden kategori, men min pointe er, at modsat metoo-sagerne, så har vi her at gøre med en befolkningsgruppe, der ikke har muligheden for at sige fra eller råbe op. De er i forvejen på samfundets bund og har hverken evner eller kræfter til at sige fra overfor uværdig behandling.

De som har knoklet et helt liv, de som har betalt til samfundet med både skat og arbejdskraft, dem må vi give igen som fortjent. Kunsten er at man hjælper den gamle, så man ikke lader ham føle, at han er til ulejlighed

Jesper Grønkjær

Igennem mange år, har jeg rejst og opholdt mig i fremmede kulturer, hvor alderdomstegn ses som et udtryk for visdom. I mange stammesamfund er det landsbyens ældste der er høvdingen. Når han eller hun taler, bliver der stille, for så lytter undersåtterne. Tilsvarende er det den ældste i familien, der i mange asiatiske lande nyder den største respekt fra de øvrige i familien. Sådan er det ikke i vores samfund, hvor fremskreden alder ses som et svaghedstegn.

Jeg husker, at Johannes Møllehave en gang udtalte: »Man taler om en »aldersbyrde«. Med alle gamle har en gang været børn og unge, så det er en pligt man tager sig af dem. Det er en livsgave. Man taler jo heller ikke om »børnebyrde««.

Vi må gøre noget for, at de svage ikke bliver endnu svagere. De som har knoklet et helt liv, de som har betalt til samfundet med både skat og arbejdskraft, dem må vi give igen som fortjent. Kunsten er at man hjælper den gamle, så man ikke lader ham føle, at han er til ulejlighed.

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.

Indlæser debat