Sæson-rekord på Gudenåen

Bjerringbro Outdoor melder om 10 procent flere kanoudlejninger på Gudenåen i forhold til sidste år, der også var et godt år

30. juli 2019, 13.01

Jeppe Bro Nielsen fra Bjerringbro Outdoor har travlt med at hive kanoer op og sætte kanoer ned i vandet for øjeblikket. Foto: Morten Hallstrøm

BJERRINGBRO Familien Toftgaard, der består af Rune og Karen samt deres to døtre, Anna, 11 år, og Sofie, 8 år, er denne mandag ved 11-tiden om formiddagen, da Midtjyllands Avis besøger ophaler-teltpladsen ved Gudenåvej i Bjerringbro, netop ankommet i bil fra Skjern.

Jeppe Bro Nielsen fra Bjerringbro Outdoor har en kano klar til dem. De skal til Langå - en tur på 11 kilometer. Det klares på cirka fire timer.

Fælles oplevelse...