Sommer og Tiggerne gæster Silkeborg

22. oktober 2020, 09.35

- Stemmingen har aldrig været bedre, siger Peter Sommer om det musikalsk samarbejde med Tiggerne.

SILKEBORG Peter Sommer er i selskab med Tiggerne, når han onsdag 28. oktober giver koncert i Jysk Musikteater.

Peter Sommer og Tiggerne tilbage for fuld styrke på det aktuelle album »Stærk strøm hen over ujævn bund« og er i den forbindelse på en turné rundt i landet.

- Stemningen har simpelthen aldrig været bedre, lettere og stærkere i det her efterhånden ældre orkester. Ambitionerne, scenerne og sangene vokser stadig her på 15. år, siger Peter Sommer om det nye album.

Ved koncerten vil der dels være sange fra det nye album og dels fra Peter Sommers imponerende bagkatalog.