Fårvang-pige jubler efter flot rallysæson

Udgivet:08. november 2022, 10.33

Læsetid:1 minut

Line Nedergaard, der her er flankeret af sin far Henrik Nedergaard og sin chauffør Jacob Madsen, kunne glæde sig over en ny sejr og et nyt mesterskab Foto: Jokum Tord Larsen

7 måneder siden

MOTORSPORT Line Nedergaard fra Fårvang kan sammen med sin chauffør Jacob Madsen og teamet Glad Sport se tilbage på en sæson som ubesejrede i Rally4-klassen.

I oktober sikrede duoen danmarksmesterskabet i klassen, mens teamkollegaerne Kenneth Madsen og Mette Felthaus triumferede i Rally2-klassen.

Ved weekendens Rally Stoholm blev kronen sat på værket, da de to mandskaber sikrede de to første pladser i Dansk Super Rally - det generelle danske mesterskab - foran 89 andre rallymandskaber.

- I Glad Sport har vi vist, hvad vi står for, og jeg er virkelig glad for at være en del af det, siger Line Nedergaard.

- Det er et virkelig godt team at være i, for vi har virkelig et godt sammenhold, og alle er glade og føler sig godt tilpas. Uanset hvilken rolle vi har, tilføjer hun.

Rally Stoholm bestod af i alt 13 hastighedsprøver. Fire blev kørt i mørke, mens de ni andre fandt sted i dagslys.