Stor godtepose af kulturoplevelser

Favrskovs biblioteker og kulturhuse har forårsprogrammet klar med guf til børn og voksne

6. januar 2020, 16.27

Krigsfotografen Jan Grarup, der er aktuel med sin erindringsbog »Hvor jernkorsene bor«, besøger Favrskov i foråret.

FAVRSKOV En stor og godt blandet godtepose af kultur- oplevelser. Det er hvad, Favrskov Kommunes biblioteker og kulturhuse har klar her i det nye år.

Forårets program er netop offentliggjort og her venter en bred vifte af kulturtilbud til både børn og voksne.

De voksne kan møde den spændende forfatter Maren Uthaug, hvis karakteristiske enkle streg kan mødes til hverdag i Politiken.

De kan komme med den populære tv-kok og forfatterAnne Hjernøe bag om en tv-produktion og de kan lytte til Aura Diones nyskabende popmusik.

Forårs-fokus på grænser

Der bliver også chance for at møde spændende personligheder som krigsfotografen Jan Grarup, der er aktuel med sin store erindringsbog »Hvor jernkorsene bor« og DR’s Ruslandskorrespondent Matilde Kimer.

De to indgår i bibliotekernes forårstema, der handler om grænser - naturligvis i anledningen af, at 2020 er 100 års jubilæumsår for genforeningen med Sønderjylland og samtidig 75 års jubilæet for Danmarks befrielse.

Litteraturfestival

For børnene er der plads til både at lege og lære med ABC-værksted, readathon - der er 10 timers læseudfordring - foruden børnekulturdag, Sallys far, Mimbo Jimbo-kunst, teaterforestillinger, troldeskattejagt og mere til.

Foråret byder også på første udgave af Favrskov Bibliotekernes litteraturfestival »Ordskov«, der finder sted den 16. maj.

Det samme gør DR’s Ruslands-korrespondent Matilde Kimer, der kender til krig ved selvsyn - senest i Ukraine.