
Læserklubben tager på De Hvide Bussers forunderlige rejse
I sporene på »Bernadotteaktionen« tager vi 16.-19. august på en spændende firedagestur til både Berlin og Hamborg
Udgivet:14. april 2019, 06.00
Læsetid:5 minutter
De hvide busser med de store røde kors på siden var både offentlige og private busser og rutebiler. Mange frivillige sygeplejersker, læger og civilkorps tog turen til koncentrationslejrene for at hente fangerne hjem.
4 år siden
Nogle historiske kapitler går aldrig og bør heller aldrig gå i glemmebogen. Et af dem er historien om De Hvide Busser.
I slutningen af Anden Verdenskrig lykkedes det for den svenske vicepræsident for Røde Kors, greven Folke Bernadotte, at nå frem til en ganske betydningsfuld tilladelse.
Hos SS-rigsfører Heinrich Himmler, der var chef for det tyske kz-lejrvæsen, fik han forhandlet sig frem til at måtte hente danske og norske fanger hjem fra tyske kz-lejre.
I begyndelsen gjaldt afhentningen udelukkende syge politibetjente og andre med speciel tilladelse, men senere blev til muligt også at få andre skandinaviske fanger med hjem.
Man anede ikke på forhånd, hvilken tilstand fangerne var i, når de blev hentet. De fleste var meget dårlige - nærmest levende lig, og andre var i noget bedre stand, men alle var forståeligt nok akut plejekrævende.
Med hjælp fra frivillige læger, sygeplejersker, chauffører og andre gik en storstilet redningsaktion i gang gennem »De Hvide Busser«.
Både svenske og danske busser/rutebiler/ambulancer - offentlige såvel som privatejede - blev malet hvide med store røde kors, så de ikke blev forvekslet med militære køretøjer - og sendt mod Tyskland.
Både de neutrale svenskere og danskerne gjorde et kæmpe arbejde, som har skrevet sig ind i historiebøgerne, som et stykke unikt krigshistorie med medborgerskab som fortegn.
Gestapos hovedkvarter
Med Herning Turist- og Grupperejser som teknisk arrangør står Arne Doktor i spidsen for en bustur, som belyser krigen og koncentrationslejrene og kører i De Hvide Bussers spor gennem Sønderjylland og til Berlin og Hamborg. Rejseleder Arne Doktor holder også foredrag rundt om i landet om denne aktion.
Bussen kører fra Silkeborg, Ikast og Herning fra morgenen af fredag 16. august. Morgenkaffe, pauser og fortællinger undervejs, inden vi ved 16-tiden når vort hotel i det centrale Berlin, det firestjernede Golden Tulip.
Aftensmad på hotellet.
Lørdag efter morgenmaden kører vi en rundtur i Tysklands dejlige hovedstad. Vi lander til sidst ved Topographie des Terrors, en stor udstilling, som ligger på det sted, hvor Gestapo havde sit hovedkvarter. Det var herfra, de forfærdentlige koncentrationslejre blev styret.
Udstillingen viser også Tysklands udvikling fra Hitlers magtovertagelsen i 1933 til Nürnbergprocessen i 1946.
Vi fortsætter til det jødiske monument, hvor 2711 søjler er rejst til minde om de seks millioner jøder, der blev dræbt under krigen - heraf cirka halvdelen i koncentrationslejrene.
Himmlers første lejr
Over middag kører vi uden for Berlin og besøger lejren Sachsenhausen. Denne lejr var den første, der blev oprettet af Himmler, og man skønner, at der i perioden 1936-1945 var omkring 200.000 mennesker fanget her. Ud af denne store flok var cirka 200 danske og 2500 norske.
I begyndelsen var lejret primært befolket af politiske modstandere af nazi-regimet, men efterhånden blev flere - af nazisterne betegnet som racemæssigt eller biologisk inferiøre - spærret inde i Sachenhausen. Cirka 75.000 mennesker døde af sult, sygdomme, tvangsarbejde og mishandling - eller blev ofre for systematisk udryddelse gennemført af SS.
Vi får en grundig rundvisning og får fortalt om de voldsomme begivenheder.
Efter besøget returnerer vi til vort hotel, hvor vi lidt senere spiser aftensmad.
Hamborg dengang og nu
Søndag sætter vi kursen mod Hamborg. Vi kører til koncentrationslejren Neuengamme. Det var til denne lejr, de fleste danske kz-fanger blev fragtet, specielt i krigens sidste periode. Vi bliver vist rundt i de omgivelser, der har huset så megen smerte og elendighed.
Efter besøget kører vi en lille rundtur i Hamborg og ser på mange af de smukke steder, som byen heldigvis rummer flest af.
Indkvartering på det centrale og dejlige Hotel Alte Wache, hvor vi spiser vores aftensmad. Hotellet ligger godt, så gå en aftentur og nyd den smukt illuminerede by.
Behov for internering
Mandag kører vi først til slottet Friedrichsruhe, hvor De Hvide Busser havde deres base under indsatsen i Tyskland.
Herefter går turen til Frøslevlejren.
Denne lejr blev oprettet af Danmark efter aftale med den tyske besættelsesmagt og er i dag en af Europas bedst bevarede tyske fangelejre. Flere tusinde danskere sad i lejren, som det tyske sikkerhedspolitis fanger. Selv om Frøslevlejren blev bygget for at undgå deportationer af danskere til koncentrationslejre i Tyskland, blev cirka 1600 Frøslevfanger stik imod alle aftaler sendt videre til tyske koncentrationslejres rædsler.
I befrielsesdagene opstod et akut behov for interneringsmuligheder til de tusindvis af danske statsborgere, der af modstandsbevægelsen var mistænkt for landsskadelig virksomhed. Frøslevlejrens mange barakker kunne bruges til det formål. Man omdøbte Frøslevlejen til Faarhuslejren og genbrugte således fangelejren til de såkaldte landssvigere.
Besøget i lejren byder på fortælling om lejren samt mulighed for at se det interessante museum.
Vi er tilbage i Midtjylland igen først på aftenen.
Prisen er
Prisen for denne bustur er 3475 kroner per person i dobbeltværelse for avisens abonnenter. Ikke-abonnenter kan deltage for 3675 kroner. Eneværelsestillæg på 700 kroner.
Følgende er inkluderet:
Buskørsel i firestjernet bus
Rejseleder Arne Doktor
Morgenkaffe og rundstykker på udrejsen
To nætter på firestjernet hotel i Berlin
En nat på firestjernet hotel i Hamborg
Udflugter inklusive entréer
Tre gange morgenbuffet
Tre gange middage

