Tyv stjal motercykel til 120.000 kroner

12. juli 2019, 08.07

Foto: Colourbox

SILKEBORG En tyv gik målrettet efter at stjæle en Harley Davidson, da vedkommende brød ind i en garage på Øster Bordingvej.

Her stod en sort Harley Davidson 1200 kubik, årgang 2006, som tyven stak af med. Motorcyklen har en værdi af 120.000 kroner, og den har nummerpladen HP 14 512.

Indbrudstyven stjal også værktøj fra garagen. Indbruddet har fundet sted mellem onsdag klokken 23 og torsdag klokken 21.