Frivillig ansvarlighed

Af Torben Smedegaard Pedersen. Krusemyntevej 20 Silkeborg

REGATTA Dejligt at høre fra den tidligere bestyrelse for Regatta Silkeborg, og sagen fortjener at blive hørt fra alle sider, for den er speget og en stor plet på Silkeborgs renommé.

Jeg kender Rasmus Munch som super sympatisk, flittig, engageret ildsjæl og altid klar til at hjælpe med fundraising, kompetence og hænder, hvor der er brug for det.

Han har bidraget enormt til rigtigt mange gode ting, og folk som Rasmus er uundværlige for et godt foreningsliv.

Derfor er det også ekstra trist, at netop han pludselig befandt sig i orkanens øje med Regatta-udfordringen, men det er desværre et klokkeklart eksempel på, at ansvar ikke har noget med aflønnings størrelse, frivillighed eller den personlige sympatico at gøre - er man medlem af en bestyrelse, er man den øverste ledelse.

Nu slap Rasmus heldigvis for »at gå fra hus og hjem«, men i det lys må man simpelthen ikke glemme alle dem, som endnu mere uforvarende end Rasmus og resten af bestyrelsen har haft masser af søvnløse nætter, har kæmpet med økonomiske eftervéer og nogle endda har måtte lukke deres virksomhed/forening, fordi det gik, som det gik.

Det hjælper ikke at »krydse fingre for at budgetter skulle holde«, og nej; der er ingen forståelse eller goodwill fra dem, der har lidt tab eller taber kæben over resultatet efter den flotte fest.

Læs også

Det frivillige efterspil

Hvis bestyrelsen oplevede Regattaen som »underbemandet og manglede opbakning fra både kommunen og restaurationer, der tjente på fes-ten uden selv at bidrage«, skal man som bestyrelse handle ansvarligt på det eller trække sig som bestyrelsesmedlem, hvis man ikke selv kan rette op på tingene eller få ledelsen til det.

Det er måske menneskeligt nok at pege fingre af omstændigheder og for sin egen selvforståelses skyld forklare underskuddet med at »ølboder uden for Regatta-regi solgte for millioner kroner af øl uden at bidrage« (et lidt voldsomt udokumenteret postulat i øvrigt) og »Regattagæster med opfattelsen af, at det var en gratis fest«, men jeg savner stadig en selverkendelse af, »at vi var ikke dygtige som bestyrelse«.

Det kan ikke være andres skyld end ledelsen og bestyrelsen, at det endte i det underskud - især i lyset af, at alle forudsætningerne for en kæmpefest var til stede.

Det var ikke ikke-bidragende restaurationer eller gratis-gæster, der blandt andet valgte at droppe tivoli, indføre betalingskoncerter og insource øl-salget - det var ledelsens valg bakket op af bestyrelsen.

Det var til gengæld ledelsen og bestyrelsen, som ikke handlede på de røde lamper efter fredag, men som i stedet »krydsede fingre for lørdag«.

Havde de rakt ud og åbent erklæret, at der var et gabende hul og behov for at gæsterne købte f.eks. virtuelle støttearmbånd og flere øl i barerne, kunne vi måske have undgået det store minus, som det endte med.

Men ingen kan høre krydsede fingre.

Igen; stor, stor respekt for alle frivillige og især en ildsjæl som Rasmus Munch, som vi ikke kan undvære i vores foreningsliv, men det må og skal være en øjenåbner for alle frivillige, at hvis de sætter sig i en bestyrelse, tager de det øverste ansvar - også over ledelsen.

Man kan sagtens bidrage som frivillig uden at tage ansvar; men ikke som medlem af en bestyrelse.

Læs også

Søvnløse nætter for Regatta-frivillig: Frygtede millionkrav kunne koste huset