Peter Sig Kristensen tager gidsler

Af Merete Bøye Medlem af bestyrelsen for Foreningen til bevarelse af Tange Sø

TANGE Den 12. september bragte avisen et indlæg af byrådsmedlem for Enhedslisten, Peter Sig Kristensen (PSK) om at »give Gudenåen friheden tilbage«. Søtømmernes sædvanlige eufemisme for at sløjfe Tange Sø og standse Tangeværkets turbiner.

Skribentens hovedargument er, at spærringen ved værket er årsag til, at en række dyrearter ikke har friheden til at fuldføre deres livscyklus. Han nævner disse arter: Odderen, den grønne kølleguldsmed, den store vandsalamander, damflagermusen og bæklampretten.

Nu er jeg ikke biolog, men det er PSK heller ikke. Men spørger man en fagmand, har han blandt andet dette at sige:

Kølleguldsmeden har et vinget voksenstadium og kan flyve forbi både sø og værk, så arten begrænses ikke i sin udbredelse af opstemningen, udover at den foretrækker vandløb frem for søer. Den trives i øvrigt godt i åen neden for Svostrup Kro, habitatområde H45, viser en aktuel statusrapport. Bæklampretten er meget almindelig i alle de små tilløb til Gudenåen både ovenfor og nedenfor værket. Den ville ikke vinde det mindste ved, at søen blev fjernet.

PSK mener det sikkert, når han kalder sig selv en forkæmper for »den virkelig fede natur«, som vi alle er »forpligtet til at sikre gode leveforhold«. Men i og med at hans eksempler ikke holder, er hans argumenter for at slette Tange Sø og Tangeværket skudt ned. For den fede natur trives glimrende på trods af sø og værk.

Der findes reelle passageproblemer, blot for andre arter end dem, som PSK nævner. Blandt andet ørredfisk. Disse problemer kunne løses med etablering af det korte omløbsstryg, som PSK og hans ligesindere uforståeligt nok er modstandere af.

I de 32 år, der gået, siden Svend Auken (S) og amtsborgmester Bent Hansen (S) første gang fremsatte forslaget om et kort omløbsstryg, har PSK, naturfrederne, sportsfiskerne med flere taget et utal af vandrende fiske- og insektarter som gidsler for deres krav om lange omløbsstryg eller søtømning.

I stedet burde de forbrødre sig med søtilhængerne og sammen med os presse på for at få det korte omløbsstryg (Laksestryget) etableret i løbet af 2024. Tangeværkets ejer, Norlys, har tilbudt både finansiering og åvand til formålet.

For Laksestryget vil give alle arter fri passage op og ned forbi Tangeværket.

Det giver næsten sig selv, at fiske- og insektfaunaen før og efter Laksestrygets etablering bør sammenlignes på videnskabeligt grundlag. Efter en periode på 10-15 år kan politikerne evaluere resultaterne og tage stilling til, om der er grundlag for et mere radikalt indgreb.