Du sparer energi og maden bliver bedre: Høkassen tilbage i køkkenet

De fleste har allerede alt, de skal bruge, for at lave mad i høkasse, og ifølge madskribent Katrine Klinken er der flere gode grunde til at gå i gang. En høkasse giver nemlig både en energibesparelse og gør maden bedre

Læsetid:4 minutter

Ikke nok med, at man sparer på strøm eller gas, når man laver mad i høkasse - man undgår også, at maden brænder på. Foto: Lasse Kofod/Ritzau Scanpix

Mens el- og gaspriserne stiger og stiger, er tiden måske kommet til at genoptage en klassisk energisparende køkkenpraksis fra bedstemors tid: Madlavning i høkasse.

Den grundlæggende idé er, at man først koger maden op på komfuret og derefter pakker gryden ned i en kasse med hø eller andet isoleringsmateriale, hvor maden så bliver langsomt færdigtilberedt ved sin egen varme.

I mange familier bruger man faktisk allerede høkasseprincippet uden at tænke over det, når man laver risengrød. Når man koger grøden op på komfuret og derefter lader den "koge" færdig under dynen, gør man i virkeligheden det samme som tidligere tiders husmødre gjorde, når de brugte høkasse.

Med energikrisen er der nu grobund for, at høkassemadlavning kan få en renæssance. Der kan nemlig spares meget strøm eller gas, når gryderetten ligger og hygger sig i høkassen i stedet for at stå og simre på et tændt komfur.

Forud for sin tid

Kogebogsforfatter og madskribent Katrine Klinken udgav tilbage i 2014 den lille kogebog "Mad i høkasse". Ifølge hende er det nemt at komme i gang med at lave mad i høkasse, for de fleste mennesker allerede alt det, de skal bruge.

Først og fremmest skal man bruge noget isoleringsmateriale - og det behøver ikke være hø:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det kræver planlægning at tilberede sin mad i høkasse, siger madskribent Katrine Klinken - men så kan man til gengæld lave noget andet imens. Foto: Tine Falck

- Det hedder jo en høkasse, men hø er møgirriterende. Det sviner voldsomt. Et gammelt vattæppe eller en gammel dyne er et supergodt alternativ, siger Katrine Klinken.

Dernæst skal man have en form for kasse til at holde på isoleringsmaterialet. I gamle dage brugte man for eksempel en slagbænk eller en særlig trækasse til det formål, men der er ikke noget i vejen for at bruge for eksempel en skuffe eller en tom termokasse:

- Det vigtige er, at man kan lægge isoleringen tæt omkring gryden.

Lige så vigtigt er det at lave maden i en kraftig gryde eller stegeso med et tætsluttende låg, så den kan holde på varmen. Og så er det essentielt at have et par gode grydelapper, så man ikke brænder fingrene, når man gelejder gryden ned i kassen.

Mindre strømforbrug, bedre smag

Det er selvfølgelig ikke al slags mad, der kan laves med høkassen. Tommelfingerreglen er, at der skal indgå en form for væske. Hverdagstilbehør som kogte kartofler og ris kan således sagtens laves i høkasse, og det samme gælder alle former for sammenkogte retter. Simreretter er som skabt til at blive puttet i høkasse.

Den indlysende fordel ved at bruge høkasse er naturligvis, at man sparer strøm. Men derudover er det også en afslappende måde at lave mad på, for man skal ikke gå og holde øje med, om maden brænder på, mener Katrine Klinken.

- Det kræver planlægning, men når først maden er i høkassen, kan man jo lave noget andet.

For hende er det allervigtigste dog, at maden bliver ikke bare lige så god, men ofte bedre, end når den er tilberedt på komfur.

- Der er nogle retter, der får vildt meget bedre smag, fordi tilberedningstiden er så lang. Smagen får meget bedre tid til at udvikle sig. Jeg har for eksempel lavet mit livs bedste ratatouille i høkasse, fortæller hun.

Sådan laver du mad i høkasse

1. Fyld gryden næsten helt op til kanten. Jo mindre luft der er gryden, desto bedre holder den på varmen nede i høkassen.

2. Tilsæt mindre væske end du ellers ville til retten, da der næsten ingen fordampning sker i høkassen. Tommelfingerreglen er fem-ti procent mindre vand.

3. Beregn cirka dobbelt så lang tilberedningstid, som hvis maden blev tilberedt på komfur.

4. Den indledende kogetid på komfuret afhænger af, hvor længe retten skal stå i høkassen. Jo længere høkassetid desto længere tid på komfuret.

5. Den brandvarme gryde sættes med tætsluttende låg ned i høkassen og isoleringsmaterialet pakkes godt omkring den. Læg eventuelt nogle gamle aviser mellem gryde og isolering for at undgå pletter fra madskvulp.

6. Lav noget andet, mens maden bliver færdigtilberedt ved sin egen eftervarme.

7. Lad ikke maden stå for længe i høkassen. Maks tre timer er en god tommelfingerregel, hvis du vil undgå, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer begynder at formere sig. Vær især opmærksom, når der indgår kød, æg og mejeriprodukter i maden. Er temperaturen på maden endt under 60 grader, så giv retten et opkog på komfuret, før den serveres.

Kilde: Katrine Klinken