Young Boys indleder den nye sæson mod oprykker
Kampprogrammet for 3. division og 2. division er blevet offentliggjort
Udgivet:29. juni 2022, 10.22
Læsetid:1 minut
Kampprogrammet for 3. division og 2. division er blevet offentliggjort
Udgivet:29. juni 2022, 10.22
Læsetid:1 minut
Rasmus Lysdal og Young Boys skal en tur til Holstebro i første spillerunde af den nye sæson i 3. division. Foto: Jakob Stigsen Andersen
FODBOLD For to år siden måtte Silkeborg KFUM se oprykningen til divisionerne glippe med et nederlag i den afgørende kamp på udebane mod Holstebro.
Et år senere lykkes det så at rykke op 3. division for Silkeborg-klubben, der senere skiftede navn til Young Boys, og i starten af august får holdet mulighed for at revanchere sig mod Holstebro.
Young Boys første kamp i den kommende sæson i 3. division bliver nemlig mod Holstebros oprykkere på udebane. Det opgør spilles lørdag 6. august.
Den første hjemmekamp spilles 13. august på Jysk Park mod Dalum IF, mens oprykkerne fra Ishøj gæster Silkeborg i tredje spillerunde.
Young Boys skal i alt spille hele 16 turneringskampe i 3. division inden nytår.
I danmarksserien er kampprogrammet for den kommende sæson også blevet offentliggjort. Kjellerup IF lægger ud på hjemmebane mod Viby IF i en kamp, der spilles fredag 5. august. Derefter venter en udekamp mod Djursland lørdagen efter, inden KIF’erne onsdag 17. august tager imod Odder på Bjerget.
Indlæser debat