Tjek gav bonus: Ung mand havde hash i lommerne

7. august 2020, 13.11

SKANDERBORG Om røgen stod ud af bilvinduerne er ikke oplyst. Men af en eller anden grund blev en politipatrulje torsdag aften klokken 21.12 opmærksom på en bil, der holdt på samkørselspladsen tæt ved motorvejen i Stilling.

Bilen havde tyske nummerplader og i den sad en 27-årig mand fra Randers, som politifolkene fandt grund til at visitere. Og det gav bonus, for han gemte på sig tre gram hash og et gram skunk til eget forbrug. Han blev sigtet for overtrædelse af narko-lovgivningen og kan regne med en bøde.

sinn