Hende med de barnlig steger: - Det skal ikke komme som et chok, at livet ender med døden

Dorte Karrebæk har altid sat billeder på alt det, et liv er gjort af, og hendes karakteristiske streg i mere end 200 bøger har sat spor i tusindvis af børn og voksne. Nu har hun modtaget Holbergmedaljen for sit virke, og hun glæder sig først og fremmest over anerkendelsen af, hvor vigtig børnelitteraturen er

Udgivet:22. december 2021, 12.26

Læsetid:8 minutter

I "Lejren" er barndommen et sted, hvor man bliver placeret og lærer at rette ind. Foto: Dorte Karrebæk/Høst og Søn

2 år siden

Spørger man Dorte Karrebæk, hvornår hun vidste, at hun skulle være tegner, falder svaret prompte: "Det vidste jeg nærmest, dagen efter jeg blev født". Der er altså ikke tale om en kunstner, der efter lidt ungdommelig famlen endelig fandt sit vigtigste virke, men tværtimod om et menneske, der altid har brugt det visuelle til at forstå og formidle og meddele sig til verden.

- Der har aldrig været nogen tvivl om, at det var det, jeg ville og skulle, og det er der flere årsager til, fortæller hun over telefonen fra sit hjem i Juelsminde, som hun deler med sin mand, forfatteren Oscar K.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dorte Karrebæk har gennem de seneste fire årtier illustreret mere end 200 værker. Foto: Tommy Slumstrup

Det er ikke mange uger siden, at hun - på Ludvig Holbergs fødselsdag den 3. december - blev hyldet i Admiral Gjeddes Gaard i indre København og modtog Holbergmedaljen. Medaljen bliver hvert år givet til en forfatter eller forsker, der markerer sig i "den holbergske ånd. Med vid, ånd og i oplysningens tjeneste", som det hedder. Og Dorte Karrebæk får den blandt andet for at inspirere til et nysgerrigt og fordomsfrit blik på verden, lyder det i begrundelsen, hvor hun også bliver hyldet for at "tale med de to-årige, med midaldrende og med oldinge i en streg og en sprogtone, der altid er til at aflæse, og som altid er lidt rystende. Hendes univers går fra realisme til det groteske, altid med humor, altid med prægnans og præcision".

Tegneren og forfatteren, der debuterede for snart 40 år siden, glæder sig både over anerkendelsen af hendes virke og af børnelitteraturen.

- Litteratur for børn er et vanskeligt område, og mange folk har den opfattelse, at børnebogen skal have en mission. At børnene skal lære noget, når de læser. Sådan ser jeg det ikke, og derfor er jeg glad for den opmærksomhed, som børnelitteraturen får med medaljen her. Jeg ved godt, at den ikke revolutionerer området, men det er alligevel en anerkendelse, som betyder noget. For mig og for de andre ordkunstnere og tegnere, der findes på området, siger hun.

At finde ind til det, man kan

Dorte Karrebæk har af flere omgange tegnet og fortalt brudstykker af sin egen baggrund. Senest i billedbogen "Det var nok det bedste!” om forholdet til sin mor, der var så tunghør, at barnet måtte ty til visuel kommunikation - og tidligere i erindringsbogen "I tilfælde af krig" om livet i familien og skolen i kølvandet på en verdenskrig.

- Der er mange årsager til, at jeg blev tegner, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

"Den lille røde trold og hittebarnet" er skrevet og tegnet af Dorte Karrebæk og udkom i 2015. Foto: Dorte Karrebæk/Gyldendal

- Min far var arkitekt, og vi fandt et fællesskab i at tegne sammen, og jeg har også altid været vidne til mange andre kunstnere i min familie, så jeg så jo, at det var en mulighed. Desuden var jeg ordblind og fik ingen hjælp i skolen. Det betød, at jeg måtte klare mig selv og finde mine succesoplevelser andre steder. Derfor var det også en gave, at jeg så tidligt fandt ud af, hvad jeg kunne.

Læs også

I en alder af bare 18 år kom hun ind på Kunsthåndværkerskolen i København og fulgte skolens reklamelinje, men oplevede gang på gang som færdiguddannet at støde panden mod en mur, når hun søgte job.

- I alle de jobs, jeg søgte, fik jeg at vide, at jeg burde tegne i stedet, fortæller Dorte Karrebæk, som på det tidspunkt også var blevet mor. I en periode havde hun alle mulige jobs i dagtimerne for at kunne forsørge sig selv og sin datter, mens aftnerne blev brugt på at tegne. Det lyder måske hårdt, men sådan husker hun det ikke selv.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Holbergmedaljen

Holbergmedaljen er blevet uddelt siden 1934 og uddeles hvert år i forbindelse med Ludvig Holbergs fødselsdag den 3. december.

Tidligere modtagere er blandt andre Helle Helle, Benny Andersen, Suzanne Brøgger, Per Højholt, Inger Christensen og Hans Scherfig.

- Jeg elskede at tegne. Jeg kunne jo heller ikke andet. Jeg kunne ikke regne, og jeg kunne ikke finde rundt i en by. Det var først mange år senere, jeg fandt et sprog. Men der gik en del år med langsomt at få en platform, og det skete i takt med, at jeg indså, at tegninger først og fremmest får plads i fortællinger til børn.

Menneske på godt og ondt

I 1982 udkom så hendes første børnebog, pixi-bogen "En lille fugl", og siden har hun illustreret et par hundrede børnebøger, skrevet en del selv, og de seneste godt 20 år sammen med sin mand skabt en række "menneskebøger", som hun kalder det. Altså bøger skrevet til mennesker uanset alder, og som usentimentalt, men også ofte humoristisk tager selv svære emner under kærlig behandling.

For børn skal ikke snydes for den komplekse verden, vi lever i, mener hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I 2011 udkom "Mona", hvor Dorte Karrebæk gav en forælder hovedrollen. Foto: Dorte Karrebæk/Gyldendal

- Det, jeg dybest set prøver at lægge i mine bøger, er enkle fortællinger om at være menneske. På godt og ondt, siger hun og fortæller om oldebarnet på fire år, "som hun har et nært forhold til". Deres relation er et godt billede på, hvilke værdier og overbevisninger der løber som en rød tråd gennem hendes udgivelser.

- Jeg ville gå foran det lille pigebarn og feje alle problemer væk for hende, hvis jeg mente, det var godt for hende. Men det gør jeg ikke. Hvis man tager udgangspunkt i barnet, kan man snakke om alt, og det mener jeg, at man skal. Det skal for eksempel ikke komme som et chok, at livet ender med døden. Det er vigtigt, at man lægger det frem sammen med alt det smukke, som livet også er.

Læs også

I alle årene har nysgerrigheden efter at undersøge været den bærende drivkraft sammen med visheden om, at for at lære må man også lytte.

- Man kommer så nemt til at tale hen over hovedet på andre og især børn. Men jeg ved, at hvis jeg for alvor skal lære noget om mit oldebarn, så skal jeg holde min mund og lytte til, hvad hun fortæller. Den samme tilgang har jeg til andre mennesker, og det er i den virkelige verden, at jeg henter mine billeder.

Fortidsbørn

I de mange portrætter, der er skrevet om Dorte Karrebæk, tales der ofte om hendes karakteristiske streg. Et fingeraftryk, der er umiskendeligt hendes. Hun ser det også selv, men hun synes, at hun i årenes løb har udviklet sig, og hun prøver stadigvæk - her fire årtier efter debuten - at blive skarpere. Det er ikke mindst ved at undervise andre, at hun selv er blevet bedre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

"Idiot" handler om at falde uden for normen og have et rigt indre liv. Foto: Dorte Karrebæk/Høst og Søn

- Når man skal videregive sin viden, er man nødt til at blive sig den bevidst og være opmærksom på, hvilke muligheder man har som tegner, og den opmærksomhed skærpes, når man henter inspiration fra noget, der allerede eksisterer, siger Dorte Karrebæk, som især udfordrer sig selv ved at hente motiver i naturen. Hun har tegnet blomster og tusindvis af sneglehuse. Særligt det sidste er "virkelig svært", for det er ikke forestillingen om planten eller stenen, der skal gengives, men den plante eller det sneglehus, der ligger foran én. Senest har hun siddet med gamle klassefotografier og tegnet hver enkelt lille person. Sine fortidsbørn, som hun kalder dem. De er ikke blevet brugt til noget endnu.

- Og selv om der ikke skulle komme en bog ud af det, elsker jeg at undersøge, hvad jeg kan, og hvor langt jeg kan komme, siger Dorte Karrebæk, der en gang imellem tænker, at nu skal hun ikke tegne til flere udgivelser. Men så dukker der alligevel nye ideer op eller opfordringer fra andre til at blive ved. Heldigvis.

Læs også

Dorte Karrebæk

Dorte Karrebæk er født 19. juni 1946 i Ballerup og er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København i 1968.

I 1982 debuterede hun med børnebogen "En lille fugl", og siden har hun illustreret en lang række af både andres og egne tekster.

Gennem årene har hun modtaget flere priser og anerkendelser, blandt andet Statens Kunstfonds hædersydelse, Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, Nordisk børnebogspris, Kulturministeriets Illustratorpris og Kulturministeriets Børnebogspris.

Hun bor i Juelsminde med sin mand, forfatteren Oscar K.