Levring har fået tre stole

25. februar 2021, 12.55

Tre stole på pladsen midt i Levring - en morsom kommentar til Kjellerups større stole i rundkørslerne uden for byen. Foto: Naja Kjær Poulsen

LEVRING Vi skal ikke være ringere end Kjellerup, tænkte Metha Solvang på Stensborgvej i Levring for noget tid siden.

Så derfor fandt hun tre brugte stole fra den gamle skole i Levring frem.

Dem har hun stablet kunstfærdigt, og det syn kan borgere i Levring og andre nyde mellem Levring Kirke og den gamle skole.

Metha Solvang fortæller, at hele det område, som stolene står på, snart vil blomstre med løgplanter, og der er også plantet tre nye træer. Skulpturen er så en morsom kommentar.

Ingen har indtil nu vidst, at ideen var Metha Solvangs, men hun har da hørt, at mange synes, at kommentaren var sjov.

Det er ikke planlagt, hvor længe stolene skal blive stående, men håbet er, at stolene kan blive indviet før de fjernes. En indvielse har ind til nu ikke være mulig på grund af coronarestriktionerne. v