Færdselsreglerne gælder også i naturen

Af Lene Friedrichsen. Nørreskov Bakke 49 Silkeborg

NATUREN Jeg kunne godt tænke mig en hel artikelserie i avisen om, hvordan vi færdes i naturen. For færdselsreglerne gælder også i naturen - også uden for de asfalterede veje.

Så når vi mødes i naturen, på skovstierne, så træder færdselsloven automatisk i kraft i forhold til, hvem der holder tilbage for hvem, og hvordan en overhaling bør ske.

Men det er ikke helt den oplevelse, jeg har, når jeg løber i skovene.

Og jeg erkender, det kan være rigtig svært at gøre det rigtige, men samtidig er det nødvendigt, vi alle spiller efter de samme regler for at undgå uheld og for, at vi alle kan være trygge i takt med det stigende antal brugere af naturen.

Hvis jeg for eksempel løber på en smal skovsti og pludselig mærker nogen bag mig, er det ofte et par mountainbikere, der kommer susende. Jeg springer så til side ind i krattet og håber, hunden følger med.

Det giver mest mening, det er mig, der springer til siden, men faktisk løber jeg også på tid, og min rytme bliver forstyrret. Også hjerterytmen for jeg bliver jo forskrækket og kan ikke forstå, der ikke kan ringes med klokken i god tid, eller de kan sætte farten ned og så overhale, når der er plads jævnfør færdesloven.

Når jeg løber på de brede skovstier, bliver disse ofte krydset af bikere i høj fart.

Det sker, jeg har knægten med på cykel, og den 6-årige purk cykler sommetider foran intetanende, at der når som helst kan komme én på tværs af stien i vildt tempo, og jeg tager mig selv i at ønske mig hajtænder i skovbunden.

Jeg løber også langs Gudenåen på trækstien mod Svostrup og nyder det flotte broarbejde på Trækstien.

Men her er det næsten livsfarligt at passere en cykel i fart grundet broens bredde, og endnu farligere at løbe imod én hvor broen svinger, og sivene om lidt står meter høje, og udsynet er begrænset.

Det kræver nerver af stål, hvis knægten er med på cykel, og hunden, der er i snor, er 50 cm foran, igen grundet brobredden .

De modkørende kan ikke nå at standse, og hvem får skylden, hvis uheldet sker?

Cykler er som vand, de finder vej allevegne. Også på stierne rundt om Almindsø, eller langs havnen fra Hjejlekiosken og ud mod jernbanebroerne.

Det er her vi plejer at spadsere søndagstur, hvor ungerne kan løbe frit og hunden logre med halen.

Men da alle spiller efter egne regler, bliver det utrygt og farligt.

Jeg vil gerne invitere jer allesammen med ud i vores selvudråbte outdoor hovedstad. Vi bør gå forrest med et regelsæt og tydelig skiltning, der tilgodeser os alle.