Hvor skal vi bygge og bo?

En busfuld nysgerrige borgere tog på rundtur med Silkeborg Kommune og Midtjyllands Avis for at se på byens udvikling. Boliger skyder op overalt, men er de pæne og tilfredsstillende?

10. april 2019, 12.48

Kongegården i Sydbyen omkring Svendsgade er tegnet af Årstiderne Arkitekter, og de røde boliger er meget karakteristiske - også med røde fuger mellem murstenene, røde vinduer og røde altaner eksempelvis. Området har tidligere huset Silkeborg Maskinfabrik, men er nu omdannet fra industriel fortid til en grøn oase nær Silkeborg centrum. Lejlighederne er lejeboliger og fås i flere forskellige størrelser. Foto: Lars Thomsen

Silkeborg Alt afhænger af øjnene, der ser.

Og på borgernes opdagelses(bus)rejse rundt i Silkeborgs nye boligkvarterer med kommunen og Midtjyllands Avis til tirsdagens læserarrangement, var det mest det grå gulds øjne, der så. Men hvilket guld - og hvilke øjne. I hvert fald øjne og også ører, der senere satte munden i bevægelse med stor spørgelyst, for netop den her store skare af borgere har en klar mening om, hvor vi skal bygge - og hvor vi skal bo.

- Det ligner jo et fængsel, var der én, der tørt konstaterede, da bussen kom forbi Marienlund Plejecenter på Sanatorievej i sydbyen.

Men det var slet ikke den slags bygninger, vi ellers var taget af sted for at se på, men derimod alle de nye byggerier, som med enorm hast skyder i vejret og breder sig overalt i postnummer 8600, samt dem, der kun lige er kommet på tegnebrættet. Og da bussen trillede forbi Marienlund Plejecenter, havde vi lige forinden stået og betragtet Thors Have på den gamle stadiongrund. Et prestigebyggeri tegnet af Årstiderne Arkitekter med 31 dobbelthuse og rækkehuse, hvor man i dobbelthusene har tre etager og deler huset med naboen - »skåret over lodret«.

- De bor jo rædsomt tæt. Det burde slet ikke være lovligt at bygge så mange boliger så tæt, for man får slet ikke noget privatliv sådan et sted. Der er ingen steder at være i fred, og man kan se lige ind på naboen, men folk er selvfølgelig forskellige, og jeg kan forstå, at boligerne er populære, sagde 73-årige Bodil de Klauman, der var af sted på busturen sammen med sin mand, Bent de Klauman.

Flotte røde tegl...