Bor i Silkeborg: Ny Jysk-direktør på plads

48-årige Åse Andersson fra Silkeborg bliver ny kommunikationsdirektør hos Jysk

Udgivet:02. august 2022, 14.18

Læsetid:1 minut

Åse Andersson bliver ny kommunikationsdirektør i Jysk og Lars Larsen Group. Foto: Jysk

Simon Kjær Jensen
Journalist| skj@midtjyllandsavis.dk

Jysk og Lars Larsen Group har fundet sig en ny kommunikationsdirektør.

Det bliver den silkeborgensiske Åse Andersson, der fra 1. september overtaget posten, som tidligere blev besat af Rune Jungberg Pedersen.

- Jeg ser rigtig meget frem til at blive en del af Jysk og Lars Larsen Group. De er begge respekterede virksomheder med stærke værdier, og begge er de en en spændende vækst og udvikling med fokus på bæredygtighed og klima, siger Åse Andersson i en pressemeddelelse.

- Jeg kan ikke vente med at bidrage og udvikle kommunikationen, så vi kan fortsætte med at støtte virksomhedernes strategier sammen med det dygtige kommunikationshold og partnere.

Bor i Silkeborg

Åse Andersson er 48 år og bor i Silkeborg med sin familie.

Hun kommer fra et job som global chef for medier hos Arla Foods og har mere end 25 års erfaring indenfor journalistik og kommunikation. Blandt andet har hun også tidligere arbejdet som vært og journalist på regionalt tv.

Dette cv var lige, hvad Jysk havde håbet på, må man forstå på Jan Bøgh, der er administrerende direktør og formand for Jysk.

- Med erfaring både fra medieverdenen og fra den store, internationale virksomhed Arla Foods er Åse det helt rigtige valg for os, siger han.

Indlæser debat