Rasmus Paludan vil gå til Højesteret med racismesag

Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan blev i begyndelsen af juli dømt for overtrædelse af racismeparagraffen.

19. juli 2019, 14.09

Rasmus Paludan blev idømt 14 dages betinget fængsel i Østre Landsret for brud på straffelovens § 266 b. (Arkivfoto)

KØBENHAVN Hvis det står til Rasmus Paludan, er det sidste ord ikke sagt, i sagen om hvorvidt han i en YouTube-video har udtrykt sig i strid med loven.

Tidligere i juli blev han idømt 14 dages betinget fængsel ved Østre Landsret for overtrædelse af straffelovens § 266 b - også kendt som racismeparagraffen.

Det var en stadfæstelse af en dom fra Retten i Glostrup.

Rasmus Paludan, der er stifter af det stærkt indvandrerkritiske parti Stram Kurs, forsøger nu at tage sagen videre til Højesteret.

Hans forsvarer, Mette Grith Stage, oplyser således fredag til Ritzau, at hun i fællesskab med sin klient har sendt en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet ved landets højeste retsinstans.

Hvis de får tilladelse til det, vil de nedlægge påstand om frifindelse.

Omdrejningspunktet for sagen er en video, som sidste år blev offentliggjort på Stram Kurs' kanal på YouTube.

I videoen indgår en passage, hvor Rasmus Paludan blandt andet taler om "de fleste negere i Sydafrika" og personer med lav intelligens. Den kobling var ifølge både Retten i Glostrup og Østre Landsret ulovlig.

Østre Landsret fandt, at Rasmus Paludans ytring var "nedværdigende eller forhånende" over for en bestemt befolkningsgruppe.

Centralt i sagen er, at Rasmus Paludan i videoen sammenkobler den sorte befolkning i Sydafrika med mennesker, der har en IQ på 70 i gennemsnit.

Og på grund af det lave intelligensniveau er sorte borgere i Sydafrika ifølge Rasmus Paludan ikke i stand til at styre deres land.

Under sagen i Østre Landsret argumenterede forsvarer Mette Grith Stage for, at det ville være en urimelig begrænsning af Rasmus Paludans ytringsfrihed, hvis hans udtalelser i videoen blev kendt ulovlige.

Ytringerne var nemlig et led i Stram Kurs' politiske arbejde.

Dommerne i Østre Landsret fandt dog ikke, at udtalelserne kunne anses for at "være sket som led i en saglig politisk debat".

/ritzau/