Lokale bag ny kaffe- og isbar ved Østre Søbad

Fire Virklund-venner har bygget is- og kaffebaren Woodys, der nu har åbent på Østre Søbad i weekenderne

23. april 2019, 13.04

Der var lang kø på Østre Søbad for at få is og kaffe hos Woodys, der fremover altid har åbent fra 7-20 i weekenderne. Når kiosken åbner på Østre Søbad flytter Woodys dog til Vestre Søbad og holder muligvis også åbent i hverdagene i sommerferien.

SILKEBORG Kvalitetskaffe, nybagte croissanter og is fra lokale Kastberg.

Det er bare noget af det, man kan nyde, hvis man lader sig friste hos Woodys, der er en ny kaffe- og isbar på Østre Søbad.

En af dem, der står bag Woodys er Pelle Jensen fra Virklund, der sammen med Lone Lambæk og deres fælles venner Jeanne og Jesper Hoffmann selv har bygget vognen.

- Det er en fælles drøm fra os alle fire om at kunne tilbyde silkeborgenserne noget rigtig god kvalitetskaffe, is og andre lækkerier, når de bruger Østre Søbad og outdoorhovedstadens smukke natur. Vi brugte de første dage i påsken på at bygge vognen sammen, og torsdag trillede vi af sted med den, siger Pelle Jensen og fortsætter:

- Og sikke en drømmepåske vi har haft med god hjælp fra det fantastiske vejr selvfølgelig. Folk har taget så godt imod os, og der var mindst en halv times kø i flere timer. Det var helt vildt.

Flytter til Vestre ...