Halvmaraton-løb bliver coronavenligt

- Det bliver stadig en løbeoplevelse, lover arrangør af nyt løb, der bliver en del af fejringen af byjubilæet

21. oktober 2020, 14.50

- Vi har tidligere arrangeret mange trailløb i naturen omkring Silkeborg. Nu prøver vi at stå for et asfaltløb, hvor løberne stadig oplever Silkeborgs natur, forklarer Morten Tillitz fra Racing Denmark/Eventyrsport. Billedet er fra løbet Skytrail på Himmelbjerget i 2018, som var arrangeret af Racing Denmark.

SILKEBORG Et nyt halvmaratonløb, der skal være en folkefest og en hyldest til naturen omkring Silkeborg, bliver gennemført i en coronavenlig udgave.

Det nye løb til maj bliver en del af fejringen af Silkeborgs 175 års byjubilæum. Det bliver markeret på ruten med 175 historier om Silkeborg.

Det er Racing Denmark/Eventyrsport, der står for halvmaratonløbet og de mindre løb på 10 km, 5 km og et børneløb.

Markerer outdoorhovedstad...