Diktatorisk magt og løgne bag sygehusskandalen

22. oktober 2020, 12.43

Foto: Martin Ballund

SYGEHUSSAGEN Vi har med interesse læst om udviklingen i den seneste tid vedrørende sygehussagen i Silkeborg, brugen af lavdosis CT og knægtelse af ytringsfriheden. Som konsekvens af det, har vi sendt et brev til sundhedsministeren, sundhedsudvalget, justitsministeren, retsudvalget, folketingets ombudsmand, Kræftens Bekæmpelse, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen samt den nationale presse og TV, hvor vi har gjort opmærksom på svigt i patientsikkerheden og trusler mod ytringsfriheden. Vi venter spændt på svarene fra de fleste.

Men hvad er det egentlig for en historie, der ligger bag alt dette? Vi har talt med mennesker, der er tæt på hovedpersonerne og det er rystende beretninger vi har måttet lægge øre til.

Læs også
Pressemeddelelse får igen kritik: Politiker kalder den elendig
+Abonnement

For mere end 10 år siden udtalte koncerndirektør Ole Thomsen offentligt, at Regionshospitalet Silkeborg skulle nedlægges og erstattes af nogle klinikker og ambulatorier. Det er jo bekendt ikke gået så godt, især fordi Ulrich Fredberg kom på banen med lavdosis CT og at sygehuset blev kåret til »Danmarks bedste mindre hospital« syv år i træk. Det passede bestemt ikke Ole Thomsen og ved flere møder kom det til højlydte skænderier med Ulrich Fredberg. Det synes helt tydeligt, at Ole Thomsen nærmest hader Ulrich Fredberg og ville bruge alle metoder for at komme af med ham. Siden har han modarbejdet Regionshospitalet Silkeborg på enhver tænkelig måde med nedskæringer, fyringer og trusler mod ytringsfriheden. Det har fået læger til at flygte fra Silkeborg og sikkert også dygtige læger til at undlade at søge de ledige stillinger.

Læs også
Misinformationen vil ingen ende tage

Ole Thomsen står sikkert også bag det læserbrev, som Pernille Blach Hansen offentliggjorde for nylig, der var fyldt med fejl og misforståelser. Samtidig er vi også sikre på at det er ham, der styrer Anders Kühnaus ekstremt dårlige håndtering af skandalen.

Et par svar mangler stadig fra Ole Thomsen, selv om spørgsmålene er blevet stillet utallige gange: Hvorfor var det kun hospitalet i Silkeborg, der blev præsenteret for de »skærpede« regler? Hvorfor er ingen patienter, der kun har fået røntgen, indkaldt på regionens øvrige hospitaler?

Læs også
Fra nu af kan det kun gå fremad, Anders Kühnau

Kan det virkelig være rigtigt, at én mands ønske om at nedlægge Regionshospitalet Silkeborg og had til Ulrich Fredberg for at forpurre planerne, skal styre Region Midts hospitalspolitik og bruge 100 uskyldige patienter i sit modbydelige spil?

Den seneste pressemeddelelse fra hospitalsledelsen med forkerte tal og fordrejede kendsgerninger med hensyn til antallet af fundne kræfttilfælde hos de genindkaldte, kan kun være bevidst fra regionens side i et forsøg på at redde ansigt.

Men det er mislykkedes!