Midtjyske Meninger: Ensomt placeret

Af Ida Ventana Bjerringbro

Værelset virker så stort og pigen så lille, som hun sidder i det ene hjørne af sengen og ser en gammel film fra 1984, tankerne forstyrret af manglende notifikationer på den selvlysende digitale skærm i det dunkle værelse. Skærmen viser billeder af en gruppe fra hendes klasse. Berusede, glade mennesker der krammer og skråler i et anti- depressivt lokale og drukner smil i diskolysets farver. I virkeligheden er diskoteket lige så dunkelt som hendes værelse. Inderst inde frygter individerne på skærmen den også: ensomheden.

En følelse vi sikkert alle genkender i perioder. Men hvad sker der, hvis den pludselig ikke kan slippe? I samfundet er en stor omgangskreds et statussymbol, mens ensomhed er tabubelagt. Men hvorfra kommer egentlig anskuelsen af, at det er det ensomme individ, der er fejlagtigt? Er individet mon selv skyld i ensomheden? Er det ikke muligt, at det er omgangskredsen, som ikke stemmer overens? Nutidens psykiske lidelser kan være benspændere for det sociale liv, hvorfor accept og forståelse er yderst vigtigt. Ydermere bliver individet fra barnsben sat i klasser. Klasser de skal befinde sig i de næste ti år af deres liv. Her sættes de i en bestemt personlighedskasse. Men ligesom det er en naturlig del af livet, at vor relationer ændrer sig i takt med, at vi ændrer os selv, er der i skoler ej megen mulighed for ændring - for der er ingen personer at udskifte.

Menneskers omgangskreds er ej en planlagt proces, men noget der dannes ganske tilfældigt. Er vi heldige opnår vi kontakt med de mennesker, som deler samme interesser som os selv - ligeledes kan det gå i modsatte retning.

Er individet først havnet blandt mennesker, det ikke passer ind iblandt, bliver det en ond cirkel, for ofte møder vi netop nye mennesker gennem dem, vi i forvejen kender.

Vejen til socialitet er arrangementer, men hvordan skal vi deltage i disse, hvis vi ingen invitationer modtager? Det er ej tillokkende at tage afsted alene, men måske er det lige netop dét, der skal til for at bryde cirklen. Følelsen af at være alene mens der er andre til stede forskrækker os. Her må vi være bevidste om, at vi ikke nødvendigvis fejler noget. Vi er blot placeret det forkerte sted. Vi må affinde os med, at vi passer ind i et andet. Finde nye miljøer at blomstre op i. Fritidsinteresser, sociale medier, nye lokationer og større byer åbner alt sammen op for dette - og når vi indimellem slipper de sociale medier, vil det rosenrøde verdensbillede falme, for det er ikke virkeligheden, det skal blot se sådan ud - for ingen må tro, at vi sidder alene.