Røntgenoverlæge og Fredberg-støtte står til fyring

Ledende overlæge på Røntgen og Skanning i Randers, som åbenlyst har kritiseret regionens håndtering af sagen om lavdosis CT i Silkeborg, er indkaldt til tjenstlig samtale

21. august 2020, 10.54

- Jeg mener faktisk, at vi som læger og videnskabsmennesker har en pligt til at sige vores mening, hvis vi vil fremdrift og udvikling til patienternes bedste, sagde Mahican Gielen i et interview i Midtjyllands Avis i maj. Her fortalte hun, at flere kolleger havde advaret hende imod at blande sig i sagen om lavdosis CT i Silkeborg.

SILKEBORG Ledende overlæge på Røntgen og Skanning i Randers, Mahican Gielen, der offentligt har kritiseret regionens håndtering af sagen om lavdosis CT i Silkeborg og afskedigelsen af overlæge Ulrich Fredberg, står efter alt at dømme til selv at blive fyret.

Hun er indkaldt til en tjenstlig samtale i næste uge med hospitalsledelsen i Randers med henblik p...