Kunde fiskede 3000 kroner op fra kasseapparatet

3. december 2019, 11.36

RY En langfingret kunde så mandag eftermiddag sit snit til at liste 3000 kroner op fra kasseapparatet i Ry MC Udstyr på Brunhøjvej i Ry.

Tyveriet skete mellem klokken 13 og 15. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der mistanke om, at gerningsmanden er en mand på mellem 35 og 40 år, som var inde i forretningen i dette tidsrum. Den mistænkte beskrives som nordafrikansk af udseende, omkring 175 centimeter høj og kronraget eller skaldet Manden talte dansk med accent.