Midtjyske Meninger: Jul hele året rundt

29. november 2021, 13.58

Foto: Jakob Stigsen Andersen.

Midt på den asfalterede gade lyder en høj dyttende lyd ubegrundet. Synet af et vindue rullet ned efterfulgt af åbne mundvige og hårde toner. En tilfældig kvinde i vejkanten bliver chokeret. Hos købmanden taber hun appelsinerne så de triller udover gulvet, men ingen bukker sig ned for at hjælpe hende. I den smalle lejlighed under hende skændes et kærestepar over en film. De er ikke villige til at give sig for hinanden. Sårende ord lyder og en dør siger smæk. Overfor den unge kæreste går en ældre herre. Han har travlt i advokatfirmaet og telefonen ringer samtidig med, at han burde samle op efter sin hund. Han lader det ligge. En yngre pige løber for hurtigt for at undgå en gruppe unge mænd på gaden, og er tæt på at glide i det. Hun løber så hurtigt, at hun overser en hjemløs mand og glemmer at give ham mønter.

Så kommer sneen.

Julelysene lyser byen op i varme farver og får sneen til at glitre. Radioen i bilen spiller beroligende julemusik efter gavereklamerne med deres utallige gentagelser af, at man skal gøre noget ekstra for sin næste i denne tid. Manden i bilen kører forsigtigt, bander lidt over en anden bilist for sig selv, men foruden at dytte uden grund. »Tage hensyn«, tænker han. En kvinde i vejkanten går i sine egne tanker om den julemad, hun skal hjem og forberede, før hendes familie kommer til aftensmad. I supermarkedet nynner hun en gammel julekalender-introsang fra Pyrus, som hun så, da hun var lille. Ved et uheld vælter hun appelsinerne ned. »Det er jo jul« tænker en yngre herre. Han sætter sig på hug på gulvet og hjælper hende med at samle op. Det går op for hende, at det er den underbo, hun aldrig har snakket med. De ler til hinanden. Da han kommer hjem, smiler kæresten varmt, da han siger, at han har fundet en film de kan se sammen. Men han må godt vælge denne gang. »Man skal jo tænke på hinanden her i julen« siger hun. Advokaten nyder den rolige sne på sin gåtur i sin fritid. Han lader arbejdsmobilen ringe og kaster pind med hunden i stedet. En ung pige kommer roligt gående forbi, for juletiden er jo så tryg. Pigen løber først en smule, da hun ser den hjemløse og ønsker at bringe ham nogle mønter med på vejen i en fart.

Vi oplever julen som den mest stressende tid, med gaver, overdrevene mængder af mad og vilde indkøb for at behage hinanden. Men behøver vi virkelig en masse ekstraordinære materielle værdier for at gøre hinanden glade? Måske er den naturlige juleglæde, som oftest er en del af os i december, grundet den ekstra hjælp og overbærenhed vi pålægger vort samfund i dagligdagen i denne tid. Vor julestress kommer af materielle goder, men er ej grundet ekstra hjælp og overbærenhed. Men hvorfor er det, at vi skal være ekstra omhyggelige med at behandle hinanden godt, just fordi det er jul? Måske skulle vi droppe alle de materielle goder for en stund, og i stedet udskifte nogle af disse med en tankemæssig julegave: at vi er opmærksomme på hinanden, ikke bare nu, men hele året rundt.

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.

Indlæser debat