Silkeborg-Voel sejrede i den første testkamp

Udgivet:31. juli 2023, 10.00

Læsetid:1 minut

Peter Schilling Laursen vandt sin første uofficielle kamp som cheftræner i Silkeborg-Voel. Foto: Martin Ballund

2 måneder siden

Håndbold Silkeborg-Voel tog fredag hul på rækken af træningskampe, da ligakollegaerne fra Ringkøbing var på besøg i Jysk Arena.

Her blev det til en 27-24 sejr til Silkeborg-Voel, der op til den nye sæson har skiftet ud på en række pladser og på trænerbænken, hvor Peter Schilling Laursen nu er ny cheftræner.

En af de nye spillere, højrebacken Sara Madsen, var godt tilfreds med udbyttet af kampen.

- Jeg synes faktisk, at det gik ret godt. Det er altid dejligt at vinde, og det var også fedt at prøve lidt af mod et andet hold, siger den tidligere Hadsten-spiller i et videoindslag på Silkeborg-Voels Facebook-side.

Allerede tirsdag skal Silkeborg-Voel igen i aktion. I Viborg skal klubben møde det svenske hold Skövde.

To dage efter venter endnu en ny træningskamp i Viborg. Her gælder det norske Follo HK.

Indlæser debat