Midtjyske Meninger: Store og små skandaler

Af Peder Porse Svejstrup

Selv om onsdagsavisen ikke kunne fortælle nyt i de to lokale sager, de fældede træer og de psst forsvundne 70 mio. kroner fra forsyningsselskabet, skal der nok komme nyt.

Men der er en enorm forskel i, hvad der er sket. Og man skal da ikke fjerne andres træer. Men ligefrem at stille galgen frem på Torvet?

Der var ikke tale om specielt værdifulde eller sjældne træer.

Træer vokser som bekendt op igen. Nogen skyder ligefrem fra stubben.

Derimod kommer 70 mio. ikke af sig selv. Alt andet lige, som økonomerne altid forudsætter, skal varmekunder i Silkeborg betale vel 5.000 kr. mere for deres varme over en kortere årrække. Så kan selskabet lægge nok så meget røgslør ud.

Men der står stadig nogle spørgsmål åbne: Først og fremmest: Hvem skrev rent faktisk under på den dyre aftale, som åbenbart ingen kunne gennemskue risikoen ved? Det må være ret enkelt at konstatere. Er der indgået aftaler i strid med selskabets vedtægter ved at en direktør alene har underskrevet?

Eller har et eller flere bestyrelsesmedlemmer alligevel skrevet under på den aftale, der efter sigende er indgået uden deres vidende?

Svaret behøver ikke blæse i vinden.

Endnu en gang ses vigtigheden af en kritisk presse. Selv om vores egen Midtjyllands Avis også overså skandalen i første omgang.

Men den skandale har åbenbart kimen i sig til en eller flere nye:

Lukketheden. Fra stort set hele byrådet om forløb og ansvar. Det er forfejlet at ville skåne partifæller fra et eventuelt ansvar. Sandheden har det med at dukke op.

Der tales og skrives om, at man måske skal begrænse kritiske byrådsmedlemmers muligheder for at kigge administration og den politiske top i kortene.

Angiveligt er det bekosteligt at give politikere indsigt i materiale, rådhuset har i forvejen.

Klummeskribentens aldersbetingede skepsis siger ham, at det med IT og pdf-filer er blevet mange gange lettere. I tidligere tider, da »sager« bestod af fysisk papir - breve, notater m.v. - i et omslag af mere papir, var det jo blot at overrække den videnhungrende politiker materialet ved et af rådhusets borde med en stol. Det passer ganske enkelt ikke, at det er omkostningstungt at give indsigt. Så har kommunen i hvert fald købt et fra starten forældet sagsbehandlings- og journaliseringssystem.

Det kan meget vel være klogt at skifte ud i forsyningsbestyrelsen. Men borgmesterens begrundelse er da nærmest patetisk: At hun skal passe på »sine« byrådsmedlemmer. Man fristes til at spørge: Hvem i byrådet mener borgmesteren ikke, kan tage vare på sig selv?