Ans

Varmen stiger med cirka 3000 kroner i Ans

Udgivet:06. januar 2022, 09.52

Læsetid:Under 1 minut

ANS Tidligere i denne uge kunne vi fortælle, at varmen igen i år vil stige hos Ans Fjernvarme.

Nu har Ans Fjernvarme offentliggjort, at prisen stiger med godt 3.000 kroner, hvis man har et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter.

Dermed er varmeprisen i løbet af et år steget med godt 6.000 kroner fra 14.281 kroner til nu over 20.000 kroner, fortæller Troels Georgi, formand for Ans Fjernvarme.