Nedtouren

Udgivet:30. juni 2022, 11.36

Læsetid:1 minut

Af Henrik Køhler. Himmelbjergvej 91 Laven st.

CYKELLØB Jeg ved, at det er med risiko for liv og lemmer at jeg skriver disse linjer, men hvor jeg dog ser frem til, at det franske cykelcirkus damper af fra Sønderborg i sydvestgående retning om nogle dage.

Der er tour-pølser i det lokale supermarked og tour t-shirts i dårlig kvalitet.

I gårdsdagens udgave af Politiken, bestod halvdelen af avisen af tour-tillæg. Man må håbe at de berørte kommuner får nogle af de millioner igen som de beredvilligt strør om sig med.

I går aftes sidder man så fredeligt i sofaen og tænder for tv-avisen og vejrudsigten.

Dagene med tour er gjort gule i ugens anledning, og det handler mest af alt om vinden på Storebæltsbroen den dag, når tour-feltet passerer.

Halleluja.

Jeg ved det er med risiko for lynchning, at jeg skriver omstående, men til mit forsvar vil jeg gerne have lov at nævne, at jeg for ca. en uge siden løb ind i en jævnaldrende gammel højskolekammeret, der også hedder Henrik.

Han udtalte følgende vise ord: »Nu har vi jo nået den alder hvor vi har ret til at være sure gamle mænd!«. Det er den rettighed jeg benytter mig af netop nu.

Nej, venner. Vort lokale superligahold her netop fået bronze og skal spille Europabold. Og så har de lige klasket FCK 2-0 på udebane i en træningskamp. Se, det er der perspektiv i.

Alt det andet gøgl kan de frankofile have for sig selv.

Indlæser debat